Fondenes fremtidige rolle

Er du bevidst om, hvilke krav dine interessenter vil stille til fondens drift i fremtiden? Er du parat til større åbenhed i forhold til interessenterne?


For at bidrage til en nuanceret debat omkring fondenes fremtidige udfordringer, havde PwC sammen med Center for Virksomhedsansvar ved Det Juridiske Fakultet, KU og Center for Corporate Governance på CBS, taget initiativ til konferencen, der blev afholdt den 4. maj 2011. Konferencen henvendte sig især til fondsbestyrelser og -direktion.

Deltagerne fik del i den viden, vi i dag har om fonde og deres rolle, og fik belyst nogle af de områder, som fonde fremadrettet vil blive målt på af myndigheder, aktionærer i de fondsejede selskaber, NGO’er og pressen i almindelighed.

Hvis du ikke have mulighed for at deltage på konferencen, kan du se indlægsholdere og dagens program herunder. Og hente de samlede præsentationer øverst på denne side.

  Konferencens program  

  • Selskabsledelse i erhvervsdrivende fonde
    v. Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS
    Nedenstående spørgsmål belyses på basis af en undersøgelse af 121 erhvervsdrivende fonde
    • Hvad betyder fondene i samfundsøkonomien?
    • Hvordan klarer fondsejede virksomheder sig i sammenligning med andre?
    • Hvad kan man sige om god governance i fonde?
    • Hvordan skal fondene udøve deres ejerskab?
    • Hvem skal sidde i bestyrelsen? (for fonden og for virksomheden)
    • Hvad er stifterfamiliernes rolle?

  • Fondes karakteristika og udfordringer i forhold til corporate governance
    v. Rasmus Feldthusen, Professor, Center for Virksomhedsansvar, Juridisk Fakultet, KU
    Ud fra eksisterende forskning og igangværende analyser sættes fokus på:
    • Erhvervsdrivende fondes udfordringer
    • Fundatsens oprindelige udformning versus den løbende skærpelse af god governance
    • God governance allerede ved stiftelsen
    • Formålsfastlæggelse; ”det interne formål” og de eksterne krav
    • Egen vurdering af overholdelse af fondens formål versus interessenternes vurdering
    • Årsregnskabslovens § 99a i forhold til erhvervsdrivende fonde
    • Bestyrelsens uafhængighed og kompetence
    • Konsekvenser af fonden som selvejende enhed i en koncern (sparekassefondene m.v.)

  • Fonde - de nuværende skattemodeller
    v. Susanne Nørgaard, partner i PwC’s skatteafdeling
    • Oversigt over gældende beskatning af de forskellige fondstyper
    • Skattepolitik i de fondsejede selskaber – et fondsansvar ?

  • Aktivt ejerskab i fonde
    v. Poul Rødbroe Rasmussen, bestyrelsesformand for LEO Fonden
    • Sikring af løbende tilpasning af fonden
    • Styring og udvikling af ejede selskaber
    • Investeringspolitik versus donationer
    • Er en privat fond et offentligt anliggende?

  • Formueforvaltning og kontrol med bevillingerne i fonde
    v. Kim Füchsel, partner, PwC
    • Risikospredning og rammer for formueforvaltning
    • Kontrol med bevillingerne

  • Aktivt ejerskab i fonde
    v. Mogens Kjeld Bundgaard-Nielsen, bestyrelsesformand for Lundbeck Fonden
    • Sikring af løbende tilpasning af fonden
    • Styring og udvikling af ejede selskaber
    • Investeringspolitik versus donationer
    • Er en privat fond et offentligt anliggende?

  • Fondsmyndighedernes samarbejde med fondene
    v. Jytte Heje Mikkelsen, underdirektør, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
    • Hvordan gøres det i praksis og hvilke dilemmaer er hyppigst forekommende.

  • Det politiske syn på fonde
    v. Orla Hav, erhvervsordfører for Socialdemokratiet og
    Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre
    • Betydning og rolle i samfundet
    • Hvem skal håndtere værditilvæksten – fonden eller fordeling gennem beskatning
    • Områder som forventes reguleret yderligere

  • Debat og paneldiskussion med indlægsholderne
    Der blev afholdt en elektronisk afstemning blandt deltagerne og på baggrund af resultaterne faciliterede PwC en debat med indlægsholderne og mellem deltagerne.

Om erhvervsdrivende fonde 

Erhvervsdrivende fonde er et særkende for dansk økonomi og kontrollerer en betydelig del af dansk erhvervsliv gennem bestemmende ejerskab i de tilknyttede selskaber.

Denne ejerform har været en succes gennem de sidste ca. 100 år og bidraget væsentligt til den værdiskabelse, som har dannet grundlaget for det danske velfærdssamfund. I kraft af de tilknyttede virksomheders succes har fondene vokset sig meget store - specielt i de senere år.

Omvendt er fonde generelt kommet under beskydning bl.a. på baggrund af kritikken af Realdania, søgsmålet mod TrygFonden og skandalerne i forbindelse med Plum og EBH. Vurderingen som kapitalforvalter sker ud fra den betragtning, at det er pengetanke uden direkte kontrol, der udnytter skattemæssige privilegier og er lukkede og ikke efterlever regler om god governance.

Det har medført en politisk interesse for at vurdere, om der er behov for revision af fondslovgivningen. Der er allerede varslet nye lovinitiativer rettet mod ”Sparekasse-modellen”, men øvrige fonde/foreninger vil også være under skarp observation fra såvel regering som opposition.