Teknologier og platforme til Business Intelligence

Førende Business Intelligence-platforme

PwC er uafhængige af teknologi, men vi har specialistkompetencer inden for de førende Business Intelligence-platforme. Vores primære fokus er på Microsoft, SAS, SAP og Oracle/Hyperion. Vi tilbyder i dag omkring 30 forskellige, veldokumenterede Business Intelligence-ydelser - både teknologispecifikke og teknologiuafhængige.

Her kan du se nogle af de teknologier og platforme, vi arbejder med:

Microsoft Business Intelligence

Microsoft har de sidste år – ifølge IDC’s undersøgelser – været blandt de hastigst voksende teknologileverandører på det danske Business Intelligence-marked. Det er IDC’s vurdering, at navnlig økonomiske besparelser har været motivationen for større danske virksomheders skifte til Microsoft-platformen. Vi arbejder fokuseret med Microsoft ud fra Data Warehouse- og Business Intelligence-perspektivet og har masser af projekt- og implementeringserfaring. Vi kan assistere med professionelle konsulent- og projektydelser inden for hele Microsofts BI-platform, hvor vores kunder får tilført et højt kompetenceniveau under projektforløbet via vidensoverdragelse fra vores konsulenter til de interne ressourcer.

Microsoft Office PerformancePoint Server

Microsoft Office PerformancePoint Server er en konsolideret og integreret løsning til Corporate Performance Management (CPM). Løsningen giver mulighed for, at alle budgetter, forecasts, analyser og rapporter anvender samme datagrundlag og samme definitioner – og dermed baserer sig på de mest konsistente og faktuelle data. Vi har nogle af landets mest erfarne PerformancePoint Server-konsulenter, og vi har flere kundeprojekter kørende på platformen.

QlikView Business Intelligence

QlikView er markedets førende Business Intelligence værktøj inden for in-memory teknologi. QlikView opererer helt i hukommelsen og kan kombinere data fra forskellige kilder med høj ydeevne uden mellemliggende data warehouse. QlikView giver brugerne mulighed for at søge data associativt ved at se og skabe relationer mellem forskellige typer data. Brugerne kan simpelt og hurtigt skabe deres egne analyser og se disse oplysninger i diagrammer, grafer og tabeller i realtid. Jf. Gartners seneste analyse af BI platforme, rangerer QlikView blandt de højeste scorer på områderne funktionalitet, ydeevne og kundeoplevelser. Vi har et stærkt team med bred implementeringserfaring.

Oracle Business Intelligence

Oracle Business Intelligence Suite er en omfattende familie af Business Intelligence-værktøjer, der er designet til at give større forretningsmæssigt overblik og indblik for flest mulige brugere via web-baseret self-service-adgang til opdateret, relevant og handlingsorienteret information. Vores konsulenter kombinerer årelang platformserfaring med en dyb forretningsmæssig indsigt. Det er jeres sikkerhed for, at ”begge sider” bliver inddraget.

SAP Business Intelligence

SAP BI tilbyder en komplet platform der indeholder såvel Data Warehouse- og rapporteringsfunktionalitet som budgetterings-, planlægnings- og simuleringsværktøjer. SAP BI integrerer data på tværs af funktioner og forretningsprocesser og er åben for både SAP- og ikke-SAP- kildesystemer, men det er netop integration til SAP R/3, som gør SAP BI stærk. Vores SAP BI-konsulenter har mange års erfaring med implementering af og rådgivning om SAP BI i både den private og den offentlige sektor.

SAS 9 Platform

En investering i SAS 9 Platform kan give udfordringer af både strategisk og teknisk art. Den strategiske udfordring er bl.a. at få tilstrækkeligt udbytte af investeringen, mens de tekniske udfordringer består i, hvordan de mange muligheder i SAS 9 bedst anvendes (f.eks. metadatafaciliteter, SAS Enterprise Guide og SAS Data Integration Studio). Vi anvender vores erfaringer til at skabe sammenhæng mellem kundens brug af SAS-platformen og kundens forretning. Som eksperter på SAS-teknologien maksimerer vi kundens udbytte af SAS-investeringen ved at finde SAS-løsninger på de informationsbehov, som forretningen har.

Kontakt os

Har du brug for sparring eller vil du høre mere om de opgaver, vi har løst med vores kunder, så kontakt os. Du finder kontaktinformation øverst til højre på siden.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.