Strategic HR Network

Styrk dit arbejde med strategisk HR, og skab værdi for din virksomhed

PwC tilbyder dig professionel træning i arbejdet med strategisk HR, så du har mulighed for at blive en mere værdiskabende sparringspartner for din virksomhed. Som deltager i Strategic HR Network får du bl.a. udarbejdet en plan og mål for dit fremtidige arbejde med strategisk HR. Du vil blive udstyret med en bred pallette af værktøjer til at forme en værdiskabende HR-funktion, og vi vil udfordre dig på dit mindset og evne til at arbejde strategisk med HR. Som deltager bliver du desuden en del af et netværk med andre HR-direktører – både lokalt og globalt.

Strategic HR Network afholdes over et år med aktiviteter fordelt i de forskellige kvartaler. Læs mere om indholdet, sted og priser på næste side. Deltagelse giver desuden adgang til PwC Executive Network.

Tag udfordringen op, og bliv en del af Strategic HR Network.

  Inden 31. december Efter 31. december
Strategic HR Network 25.000 40.000
SHRM (tilkøb) 20.000 20.000
I alt, DKK ekskl. moms 45.000 60.000

Q1: Eksekvering af HR-strategi

Dato: 23. marts 2015
Sted: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Workshop: Bliv udstyret med en 100-dages plan til eksekveringen af din fremtidige HR-strategi. Målet er at skabe en kvalificeret masterplan for din virksomheds strategiske HR-indsats og -udvikling. I PwC tror vi på, at ”no size fits all”. Du bliver derfor inviteret til formøder, så du er sikret en træning, der passer til både dit og din virksomheds behov (afholdes i december-februar).

Indhold

  • Udarbejdelse af 100-dages plan for arbejdet med strategisk HR: Sådan eksekverer du jeres HR-strategi.
  • Diskussion af de største HR-strategiske udfordringer.
  • Heldagsarrangement med efterfølgende middag og networking.

Q2: Transforming HR

Dato: 8.-9. juni 2015 / 28. juni – 1. juli 2015
Sted: Ekstern lokation / SHRM 2015 Conference & Exposition, Las Vegas, USA

A: Lær at transformere din HR-funktion, så den matcher din virksomheds forretningsstrategi. Målet er trimme din HR-strategi og initiativer, så disse bidrager til løsningen af din virksomheds overordnede udfordringer og den samlede værdiskabelse.

Indhold

  • 2-dages workshop med overnatning på en ekstern lokation (program følger).
  • Formøder afholdes for at sikre, at workshoppen er tilpasset dine virksomhedsspecifikke udfordringer.

B (tilkøb): SHRM 2015 Annual Conference & Exposition, Las Vegas, USA

Indhold

  • Deltagelse i PwC’s årlige delegation på den globale SHRM 2015 Annual Conference & Exposition i Las Vegas, USA. Deltagelse er målrettet dig, som arbejder med strategisk HR på et internationalt plan, og målet er at styrke dine internationale HR-kompetencer og skabe et internationalt netværk. På konferencen deltager ca. 15.000 HR-folk årligt fra hele verden.
  • Delegationen ledes af Gorm Wiegand fra PwC, som har deltaget på konferencen de seneste 4 år.
  • Læs mere på www.annual.shrm.org

Q3: HR Lab

Dato: 21.-22. september 2015
Sted: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

En 2-dages workshop der tager udgangspunkt i de specifikke udfordringer, du står overfor i din virksomhed og giver dig en unik mulighed for at få afprøvet og gennemtestet forskellige løsninger herpå.

Indhold

  • Individuel opgave: Skab en masterplan for 2016-2019 med vision, mål og KPI’er for, hvordan du gradvist ønsker at styrke HR-områdets værdiskabelse for forretningen.
  • Board Challenge Session: Mulighed for at fremlægge din egen business case på en given HR-aktivitet foran et panel bestående af kompetente topledere og erfarne specialister inden for dit område.
  • Formøder afholdes for at sikre, at workshoppen er tilpasset dine virksomhedsspecifikke udfordringer.

Q4: Strategic HR & Business Summit CPH 2014

Dato: 23. november 2015
Sted: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

En workshop med fokus på kommunikation og eksekvering af HR-strategi. Du får individuel sparring på kommunikationen og implementeringen i din virksomhed samt mulighed for at holde et oplæg på PwC’s årlige HR-konference, herunder eksponering overfor toppen af HR i Danmark. Målet er at blive klogere på din egen strategiske ageren samt opnå inspiration via oplæg, workshops og networking til dit videre strategiske arbejde.

Indhold

  • Bliv en del af PwC’s store HR-netværk
  • Mulighed for at holde et oplæg på PwC’s Strategic HR & Business Summit CPH 2015. Få inspiration og sparring til dit eget strategiske HR-arbejde, og medvirk i den offentlige debat omkring strategisk HR.
  • Mulighed for branding af din virksomhed overfor toppen af HR i Danmark.
  • Formøder afholdes for at sikre, at workshoppen er tilpasset dine virksomhedsspecifikke udfordringer.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til Strategic HR Network, er du velkommen til at kontakte os.