Personlige selvangivelser
Komplicerede skatteregler og ikke mindst muligheden for optimering af skattebetalingen gør, at især virksomheder og medarbejdere, som arbejder på tværs af landegrænser, har brug for assistance, når den årlige personlige selvangivelse skal udarbejdes.
PwC's eksperter på området tilbyder at hjælpe eller helt at overtage en del eller hele styringen af selvangivelsesprocessen samt sikre at krav fra myndighederne overholdes, f.eks. deadlines, korrekt rapportering, mv.
Tidlig selvangivelse - undgå renter
Jeres medarbejdere har et øget fokus på at få en hurtig assistance med selvangivelsen, så en eventuel restskat pålægges så få renter som muligt.
Som virksomhed har I også en økonomisk interesse at få udarbejdet medarbejderens selvangivelse hurtigst muligt, f.eks. for udstationerede medarbejdere på nettoløn, hvor virksomheden betaler skatten og renter heraf.
Vi tilbyder at udarbejde selvangivelsen allerede fra januar måned.
Få oplysninger fra medarbejderen og virksomheden
Der kan være brug for omfattende oplysninger om medarbejderens forhold, når selvangivelsen skal udarbejdes. Vi tilbyder derfor at stå for informationsindsamlingen - ved personlig kontakt og ved et globalt spørgeskema, som også dækker alle arbejdslande.
Globalt styrings- og registreringsprogram
PwC kan tilbyde at styre hele selvangivelsesprocessen for virksomheden. Vi har udviklet et globalt styrings- og registreringsprogram, GlobalSourcePlus, der kan anvendes i de lande, I har behov for. I styrer herefter processen via GlobalSourcePlus eller på den måde, som vi allerede har aftalt.
Jeres medarbejdere har derfor alle oplysninger og spørgsmål samlet et sted, og I kan løbende følge med i, hvorledes processen for selvangivelserne forløber på vores webbaserede IT-platform GlobalSourcePlus.
Kontakt os
Har du brug for sparring eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende dialog. Du finder kontaktinformation øverst til højre.
Andre relevante emner
Relaterede temaer
Kurser