Strategisk HR for topledelsen og bestyrelsen

Lær at skabe værdi for topledelsen og bestyrelsen gennem strategisk HR

HR er en uudnyttet vækstfaktor i danske bestyrelser
Styrk dit arbejde med strategisk HR, så du bliver en bedre sparringspartner for topledelsen og bestyrelsen i din virksomhed. PwC tilbyder dig en professionel strategisk HR træning, hvor du bl.a. får udarbejdet en plan og mål for dit fremtidige strategiske HR-arbejde samt får værktøjer til at forme en værdiskabende HR-funktion for din virksomhed. Træningen giver dig desuden et unikt netværk med andre HR-direktører – både lokalt og globalt.

PwC’s strategiske HR træning for HR-direktører afholdes over et år fordelt på 4 moduler. Læs mere om modulerne samt tid, sted og priser nedenfor.

Deltagelse i denne aktivitet giver ydermere adgang til PwC Executive Network.

Modul Pris i DKK ekskl. moms
1+3+4 40.000
2 (valgfrit) 20.000 (ekskl. transport)

Modul 1 – Human Capital på direktions- og bestyrelsesniveau

Dato 22.-23. maj 2014

Modul 1 er en workshop, hvor du får indsigt i udfordringerne hos bestyrelsen, CEO’en og CFO'en. Målet er at afdække Human Capital’s rolle, ansvar og muligheder for proaktivt at skabe øget værdi for virksomheden igennem ’people’-delen af forretningen.

Indhold

  • PwC’s publikation "Bestyrelsesarbejde i Danmark 2014" – publikationen udleveres til alle deltagere og skal være læst inden afholdelsen
  • Indlæg af spændende talere
  • Diskussion af de største HR-strategiske udfordringer

Modul 2 - International strategisk HR (valgfrit)

Dato 22.-25. juni 2014, Sted: SHRM 2014 Annual Conference & Exposition, Orlando, USA

Modul 2 er en deltagelse i PwC’s årlige delegation på den globale SHRM 2014 Annual Conference & Exposition i Orlando, USA. Dette modul er valgfrit og målrettet dig, som arbejder med strategisk HR på et internationalt plan. Målet er at styrke dine internationale HR-kompetencer og at skabe et stærkt internationalt netværk.

På konferencen deltager ca. 15.000 HR-eksperter årligt fra hele verden.
Delegationen ledes af Gorm Wiegand fra PwC, som har deltaget på konferencen de sidste 3 år.

Læs om SHRM 2014 Annual Conference & Exposition

Modul 3 - Strategisk HR-masterplan for 2015-2018 / HR Lab

Dato 22.-23. september 2014

Modul 3 er en 2-dages workshop. Målet er at skabe en kvalificeret masterplan for din virksomheds strategiske HR-indsats og -udvikling på kort og mellemlangt sigt med fokus på HR-strategien fra en ROI vinkel.

Indhold

  • Individuel opgave – skab en "masterplan for 2015 - 2018" med vision, mål og KPI'er for, hvordan du gradvist ønsker at styrke HR-områdets indflydelse på forretningens evne til at skabe resultater i de næste 3 år.
  • Paneldebat, hvor deltagernes masterplaner udfordres. Panelet består af kompetente topledere samt HR-direktører fra andre virksomheder.

Modul 4 - Strategic HR & Business Summit CPH 2014

Dato 17.-18. november 2014

Modul 4 er en workshop omkring HR Strategi kommunikation og eksekvering. Her får deltagerne individuel sparring på kommunikationen og implementeringen i egen virksomhed, samt mulighed for at give et oplæg ved PwC’s årlige konference, der har fokus på virksomhedens største strategiske HR-udfordringer. Målet er at blive klogere på din egen strategiske ageren, samt opnå inspiration gennem oplæg, workshops og networking til dit videre strategiske arbejde.

Indhold

  • Individuel sparring omkring din HR Strategi-kommunikation og eksekvering
  • Mulighed for at bidrage til et strategisk HR-kapitel i PwC´s publikation til Bestyrelser 2015
  • Mulighed for at give et  indlæg på PwC's konference "PwC Annual Strategic HR & Business Summit CPH 2014". Få inspiration og sparring til dit eget strategiske HR-arbejde, og få mulughed for at medvirke i den offentlige debat omkring strategisk HR.

Se video fra Strategic HR & Business Summit CPH 2013

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.