Capital Management i forsikringsselskaber

Vælg den optimale kapitalstruktur!

Valg af kapitalstruktur er en vigtig beslutning for alle virksomheder. En præcis opgørelse af fordele og ulemper ved en høj eller lav grad af egenkapitalfinansiering er afgørende for at træffe det rigtige valg, ikke kun på kort sigt, men også for at realisere fremtidige strategiske mål.

Der er en række strategiske spørgsmål, som selskabets ledelse må forholde sig til:

  • Hvilken kapitalstruktur maksimerer værdien af virksomheden på kort og lang sigt?
  • Når kapitalstrukturen er fastlagt, hvordan anvendes kapitalen mest hensigtsmæssigt?
  • Hvordan skal reassurancepolitikken afstemmes med kapitalstrukturen?
  • Hvad er sammenhængen mellem kapitalstruktur og solvensregler?
  • Hvilken betydning har kravet til egenkapitalfinansiering for præmiefastsættelse?

 

Strategisk udvikling med Capital Management

Vi kan hjælpe med at tilvejbringe et fornuftigt beslutningsgrundlag for den enkelte virksomhed.

Vi kan hjælpe med at beregne virksomhedens kapitalbehov, indarbejde capital management i den daglige forretning f.eks. via allokering af kapitalen på virksomhedens forskellige risici eller gennem fordeling af kapitalomkostningerne efter betydning i præmiefastsættelsen.

Desuden kan vi hjælpe med at sammenkoble den strategiske udvikling med capital management og med at udvikle kapitalmodeller til brug for eksempelvis de kommende Solvency II regler.

Yderligere kan vi trække på bred ekspertise gennem PwC's store globale netværk AIMS (Actuarial & Insurance Management Solutions), som består af mere end 500 forsikringsspecialister.

Kontakt os

Har du brug for sparring eller vil du høre mere om de opgaver, vi har løst med vores kunder, så kontakt os. Du finder en kontaktinformation til højre på siden.