Kickstart din karriere som revisortrainee hos PwC

Skab din egen karrierevej som revisortrainee hos PwC. Her vil du hver dag få varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Du bliver en del af et ambitiøst læringsmiljø med masser af teamwork og fokus på din faglige og personlige udvikling. Hør Daniel, Jacob, Marianne og Klaus fortælle om deres hverdag som revisor.

Hvert år ansætter vi ca. 80-90 revisortrainees til vores kontorer i hele landet. Som revisortraineee i PwC bliver du en del af landets førende revisions-, skatte og rådgivningshus.

Hvordan bliver jeg revisor?

Der er flere måder, du kan blive revisor på. Hvert år ansætter vi nyuddannede HHX’ere, STX’ere, finansøkonomer, HA’ere og Cand.merc.aud’ere. Hvilken vej du vælger, er op til dig, alt efter hvad der passer dig bedst. Du er meget velkommen til at ringe til os og få råd om, hvilken vej der bedst kickstarter din revisorkarriere.

Dit uddannelsesforløb i PwC

Kontinuerlig udvikling og læring er en væsentlig del af at gøre karriere i PwC. Her kan du se det interne uddannelsesprogram, som du bliver en del af, når du starter som revisortrainee.
 

Assurance New Joiner Days

Assurance New Joiner Days henvender sig til nyansatte revisorer med start 3. september 2012.

Formålet med forløbet er at introducere dig til dit daglige arbejde i PwC

På Assurance New Joiner Days vil du få kendskab til PwC’s værktøjer samt opnå viden om PwC’s værdier, forretningsområder og arbejdsmetoder. Du vil arbejde sammen med dine nye kollegaer og få mulighed for at påbegynde dit professionelle og sociale netværk - på tværs af PwC’s kontorer.

Forløbet består a 3 dele:

  • Del 1: Opgaver på introportalen, der skal løses på dit eget kontor med hjælp fra din host
  • Del 2: 2-dags kursus hos PwC i Hellerup
  • Del 3: Videre fordybelse i materialet på introportalen

På del 1 og 3 vil fokus være på at lære PwC bedre at kende og stifte bekendtskab med vores værktøjer mv.

På del 2 involveres du aktivt i følgende emner:

  • Virksomheden: PwC og Assurance - en forståelse for PwC’s forretning.
  • Risk management: Hvordan håndterer man at arbejde med fortrolige oplysninger?
  • Code of conduct: Hvad er vores adfærdskodeks og hvordan opfører man sig i situationer på grænsen mellem arbejde og privatliv?
  • Ansvar for egen læring
  • Hvad er en host, en counsellor, en chef, en team manager og en jobmanager i forhold til hinanden?
  • Teambuilding: Så skal der netværkes!

Bogføringsteori og caseware

Kurset er for dig, som er nyansat revisor, uden erfaring fra andre revisionsvirksomheder. Formålet med kurset er at give dig en grundlæggende forståelse forbogføringsteori samt gøre dig i stand til at anvende caseware på begynderniveau.

Bogføringsteori og caseware, som er en del af uddannelsesforløbet i Assurance, giver dig kendskab til almindelig bogføringsteori, som du afprøver gennembogføring af de mest almindelige posteringer.

Du vil i den forbindelse blive introduceret til bogføringsprogrammet E-conomic.

Du bliver ligeledes introduceret til regnskabsprogrammet Caseware, hvor du skal indlæse en råbalance og opstille et regnskab.

Modul 1

Kurset henvender sig til nyansatte Juniorer, og formålet med kurset er at give dig en grundlæggende viden om revision og regnskab.

Du vil få en overordnet forståelse for almindelige regnskabsmæssige problemstillinger og kendskab til Årsregnskabsloven. Derudover vil du få en overordnet forståelse af revision, som vil gøre dig i stand til - med nogen vejledning - at foretage revision af udvalgte revisionsområder.

På kurset får du en introduktion til revisors opgaver og ansvar samt til det regelsæt, der regulerer revisors arbejde.

Du bliver også introduceret til PwC Audit, herunder PwC's metoder for detailtest og stikprøveudvælgelse samt revisionsprogrammet Aura, hvori dit revisionsarbejde skal dokumenteres.

Revision for Trainees før Assurance 1

Kurset henvender sig til Trainees, der efterfølgende skal deltage på Assurance 1, og formålet med kurset er at give dig en intensiv gennemgang af den grund­læggende revisionsteori fra cand.merc.aud.-uddannelsen.

Med udgangspunkt i de revisionsområder, der vil blive gennemgået på Assurance 1, bliver revisionsteorien gennemgået, så du bliver i stand til at følge samme kursusforløb som færdiguddannede cand.merc.aud.’ere uden praktisk erfaring.

Kurset indeholder ikke undervisning i praktisk revision.

Modul 2

Modul 2 henvender sig til Juniorer, der har gennemført Modul 1, og formålet med kurset er at give dig teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for revision, regnskab og skat.

Suppleret med træning og oplæring på jobbet samt HD-studiet vil kurset gøre dig i stand til at løse de daglige arbejdsopgaver i PwC.

Modul 2 vil gøre dig i stand til at læse et regnskab og lave overordnede analyser samt forstå yderligere regnskabsmæssige problemstillinger.

Du skal arbejde videre med PwC Audit og Aura, og kurset vil gøre dig i stand til med nogen vejledning at foretage revision af udvalgte mere komplekse revisionsområder.

På skatteområdet vil du blive introduceret til Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen.

Modul 3

Modul 3 henvender sig til Associates, der har gennemført Modul 2, og formålet med kurset er at give dig teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for revision, regnskab og skat.

Suppleret med træning og oplæring på jobbet samt HD-studiet vil kurset gøre dig i stand til at løse de daglige arbejdsopgaver i PwC.

Kurset skal gøre dig i stand til at forstå yderligere regnskabsmæssige problemstillinger samt give dig en grundlæggende forståelse for pengestrømsopgørelser.

Du skal arbejde videre med PwC Audit og Aura, og kurset vil gøre dig i stand til, med nogen vejledning, at planlægge samt afslutte revisionen for et mindre selskab i Aura samt med nogen vejledning at foretage revision af udvalgte komplekse revisionsområder.

På skatteområdet skal du efter kurset være i stand til at udarbejde en almindelig skatteopgørelse for et ukomplekst og almindeligt selskab inkl. skatteafstemning,

Modul 4

Modul 4 henvender sig til Associates, der har gennemført Modul 3, og formålet med kurset er at give dig teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for revision, regnskab og skat.

Suppleret med træning og oplæring på jobbet samt HD-studiet vil kurset gøre dig i stand til at løse de daglige arbejdsopgaver i PwC.

På Modul 4 vil der blive stillet krav til din forståelse af og overblik over regnskab, revision og skat.

Efter kurset vil du være i stand til at identificere væsentlige og risikofyldte poster i en revisionsopgave, have en grundlæggende teoretisk forståelse for indhold i revisionspåtegning, - protokol og management letter, samt være i stand til at udarbejde et kvalificeret udkast til nævnte dokumenter.

Kurset vil også gøre dig i stand til at forstå mere komplicerede regnskabs- og skattemæssige problemstillinger.

Revision for Trainees før Assurance 1

Kurset henvender sig til Trainees, der efterfølgende skal deltage på Assurance 1, og formålet med kurset er at give dig en intensiv gennemgang af den grundlæggende revisionsteori fra cand.merc.aud.-uddannelsen.

Med udgangspunkt i de revisionsområder, der vil blive gennemgået på Assurance 1, bliver revisionsteorien gennemgået, så du bliver i stand til at følge samme kursusforløb som færdiguddannede cand.merc.aud.’ere uden praktisk erfaring.

Kurset indeholder ikke undervisning i praktisk revision.

Assurance 1

Assurance 1 er for nyansatte HA’ere og CMA’ere uden revisionserfaring, og formålet med kurset er at give dig indblik i de mest væsentlige elementer i PwC Audit samt at gøre dig i stand til at anvende Aura for at kunne revidere ikke-komplekse områder.

På kurset vil du blive introduceret til PwC’s grundprincipper for revision, PwC Audit, samt revisionsprogrammet Aura, hvori dit revisionsarbejde skal dokumenteres.

Assurance 1 vil gøre dig i stand til med nogen vejledning at foretage revision af udvalgte revisionsområder, herunder at dokumentere dit arbejde.

Du vil på kurset få lejlighed til at afprøve den praktiske revision, herunder interviewteknik ved simulationscases.

Kurset skal desuden gøre dig i stand til at finde yderligere hjælp og vejledning. Du vil få en forståelse af, at dine medkursister er en værdifuld ressource for din egen læring, og at de kan hjælpe dig til at opbygge dit personlige netværk.

Udarbejdelse af regnskab og formueopgørelse for personlig erhvervsdrivende

Kurset er for nyansatte HA'ere og CMA'ere uden regnskabserfaring samt Juniorer 2, der skal udarbejde regnskab og formueopgørelse for personlig erhvervsdrivende.

Vær opmærksom på, at hvis du er Junior 2 og har deltaget på modulkurserne samt har ’on-the-job’ erfaring med nedenstående, bør du ikke deltage.

2. Kurset vil give dig kendskab til opbygningen og anvendelsen af virksomhedsregnskabet for den personlig erhvervsdrivende samt PwC’s regnskabsmodeller, -programmer mv.

Derudover vil kurset gøre dig i stand til, med lidt vejledning, at udarbejde den private formueopgørelse for den personlig erhvervsdrivende og foretage en skatteberegning ved at bruge PwC’s skatteberegningsprogram - herunder reglerne i Virksomhedsskatteordningen.

Kurset indeholder casearbejde, hvor du skal udarbejde den private formueopgørelse for en personlig erhvervsdrivende, herunder:

  • indarbejdelse af virksomhedsbeløb, personlige indkomst- og formueoplysninger
  • skatteberegningsarbejde med relevante regnskabsmodeller og programmer

Assurance 2

Assurance 2 er for medarbejdere i Assurance med 1 års revisionserfaring, og formålet er at give dig viden og færdigheder, så du kan tage et skridt opad og udfylde rollen som mere erfarent teammedlem.

Kursets målsætning er at forberede dig, der er på vej ind i dit 2. år, så du er i stand til at udfylde rollen som erfarent teammedlem.

Du vil opnå færdigheder, der gør dig i stand til at udføre revisionsarbejde og forbedre kvaliteten af revisionen på teknisk ikke-komplekse områder. Du vil desuden få indblik i effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af Aura som et system til støtte for revisionens udførelse.

Du skal arbejde videre med PwC Audit og Aura, og kurset vil gøre dig i stand til med nogen vejledning at foretage revision af udvalgte mere komplekse revisionsområder, Der vil på kurset også være fokus på substansanalytiske handlinger, detailtest og dokumentation.

Assurance 3

Assurance 3 er for medarbejdere i Assurance, som for første gang skal være ledende Team Manager på en lavrisiko opgave, eller som har en nøglefunktion ved planlægning og gennemførelse af en revision sammen med den ledende Team Manager.

Kurset bygger bro mellem de roller, der udfyldes på en revision af henholdsvis teammedlemmer og Team Manager.

Du får indblik i forventningerne til Team Manageren, og kurset vil gøre dig i stand til at identificere potentielle revisionsrisici, som bør overvejes i forbindelse med revisionen samt til at vurdere og reagere på identificerede risici.

Kurset skal give dig den viden samt de færdigheder og holdninger, der kræves for at kunne planlægge og lede en ikke-kompleks revisionsopgave effektivt og hensigtsmæssigt.

Du skal på kurset arbejde med forståelse af virksomheden, væsentlighed, risikovurdering, gennemgang af generelle IT-kontroller, dokumentation, review og afslutning af en revision.

Assurance 4

Assurance 4 er for medarbejdere i Assurance (Senior Associates,) som allerede har deltaget på Assurance 3.

Målsætningen for kurset er at dygtiggøre dig, der er på vej ind i dit 2. år som Team Manager, så du er i stand til at udfylde din rolle og påtage dig ansvar.

Kurset vil gøre dig i stand til at forbedre kvaliteten af revisionen samt forbedre dine egne færdigheder inden for ledelse af en revision og ledelse af medarbejdere på et team. Derudover vil kurset klarlægge forventningerne til dig som Team Manager.

Leading teams

The target group for this course is Assurance staff, who is assuming the Team Manager role on larger assignments managing a team of 3-4 staff (“Team Manager”) and in this capacity, reporting directly to a Partner or Senior Manager.

The course aims to give you the skills to move from managers/technicians on smaller assignments to leaders/coaches of teams on larger assignments.

This program will enable you to develop your leadership and management skills in order to get improved performance from your team.

Key Content Areas are:

  • The responsibilities of a team manager on larger assignments
  • Group dynamics
  • Leadership principles and styles
  • Leadership skills
  • Giving and receiving feedback
  • Coaching and counselling
  • Negotiation skills
  • Conflict resolution
  • Stress management
Din interne uddannelse når du kommer til os som:
 
HHX/STX via HD til SR HA via CMA til SR CMA til SR
Junior 1/HD 1.år Trainee/CMA 1.år Associate 1
Junior 2/HD 2. år Associate 1/CMA 2. år Associate 2
Associate l/HD 3. år    
   
Associate 2/HD 4. år    
   
Senior Associate 1/CMA1. år Senior Associate 1 Senior Associate 1
Senior Associate 2/CMA 2. år Senior Associate 2 Senior Associate 2
Senior Associate 3/CMA 3. år Manager/Manager 1 Manager/Manager 1