Kompetenceudvikling

Medarbejdernes kompetenceudvikling er meget vigtigt for PwC, hvad enten du starter som nyuddannet eller som erfaren medarbejder. Vores eneste og væsentligste produkt er vores medarbejdere. Du vil derfor opleve en kultur og et miljø, der udstråler læring, kunnen og lyst til at udvikle sig, både personligt og fagligt.

Fagligt miljø

En vedvarende uddannelsesproces kræver et gensidigt inspirerende fagligt miljø både på jobbet og på kurser og konferencer m.m.. Det faglige miljø er for os ikke kun tekniske problemstillinger, men også holdninger og den måde, vi håndterer vores arbejdsmæssige rolle.

Counselling

Alle medarbejdere har en counsellor. Han eller hun fungerer som din personlige og faglige sparringspartner. Hvert år afholdes to counselling-samtaler, hvor der følges op på de opnåede resultater, bliver opsat nye mål på både kort og lang sigt, samt set på de fremtidige karrieremuligheder i PwC.

Uddannelse

Alle medarbejdere tilbydes løbende uddannelse. Behovet for uddannelse aftales individuelt mellem medarbejder og counsellor på de halvårlige udviklingssamtaler. Alle afdelinger har hver deres specifikke kursusprogram, som generelt er meget omfattende.

Internationale muligheder

PwC samarbejder med en lang række spændende danske og internationale virksomheder. Det daglige arbejde med vores klienter vil videreudvikle dine personlige egenskaber såvel som din faglige kunnen. Samtidig skaber samarbejdet på tværs af landegrænser et afvekslende og udfordrende arbejdsmiljø med mulighed for at blive koblet på internationale opgaver.

Har du de rette kompetencer og erfaringer - og har du lyst - kan der eventuelt blive mulighed for at arbejde på et af vores mange udenlandske kontorer.

Et job hos PwC er kun begyndelsen

Vejen videre frem er op til dig, men du får kyndig hjælp og vejledning til at sammensætte netop det arbejdsliv, du ønsker.