MasterClass i virksomhedsanalyse

Er du ambitiøs og karriereminded? Har du lyst til at lære nyt og blive udfordret? Og er du andetårsstuderende på Niels Brock Handelsgymnasium?

Så bliv en del af vores MasterClass i virksomhedsanalyse, der er et spændende uddannelsesforløb af fem ugers varighed udviklet i et samarbejde mellem PwC og Niels Brock Handelsgymnasium.

Stejl læringskurve

Din læringskurve vil være stejl, når du bliver stillet over for problemstillinger og cases, der relaterer sig til både regnskabsmæssig og strategisk analyse. Du vil blive udfordret på dine analytiske færdigheder og undervist i brugen af relevante beregnings- og analysemodeller.

PwC’s MasterClass i virksomhedsanalyse har tæt sammenhæng til den teoretiske ballast, der tilegnes i undervisningen på Niels Brock. Samtidigt udfordres dine evner til at koble teori og praksis sammen gennem krævende undervisnings- og caseforløb samt løbende evalueringer.