Bestyrelsesarbejde

Med kurset får du indsigt i rettigheder og pligter som bestyrelsesmedlem, ligesom vi kommer rundt om andre emner som fx sammensætning af en god bestyrelse, vederlag til bestyrelsen, strategi samt håndtering af samarbejdet med virksomhedens interessenter. Vi sætter også fokus på, hvordan man i en ikke-børsnoteret virksomhed kan arbejde med god corporate governance (god selskabsledelse).
 

Formålet med kurset er at give dig en indføring i en lang række relevante emner på forholdsvis kort tid. Kurset er derfor egnet til dig, der ønsker en bred indsigt i en række emner, der kan inspirere dig til at sidde i en bestyrelse.

 

Sted Dato Varighed Pris Bestil

Prisen er ekskl. moms.

Udbytte

  • Indsigt i dit ansvar og dine forpligtelser som bestyrelsesmedlem.
  • Indsigt i de væsentligste risici og faldgruber ved regnskabsaflæggelsen.
  • Hvorledes kan en strategiproces forløbe?
  • Indsigt i udvalgte strategiske analysemodeller.
  • Hvorledes kan et ikke-børsnoteret selskab arbejde med god selskabsledelse?
  • Sådan bedømmer pengeinstituttet din virksomhed – hvad skal du være særligt opmærksom på?
  • Et styrket personligt netværk med andre bestyrelsesmedlemmer.

Indhold

  • Ledelsens pligter – og forholdet mellem direktion, bestyrelse og ejere.
  • Bestyrelsens ansvar og bestyrelsesforsikringer.
  • Hensigtsmæssig planlægning af bestyrelsesmøder, herunder disponering og struktur.
  • Sammensætning af en god bestyrelse, formandens rolle i en bestyrelse og aflønning af bestyrelsesmedlemmer.
  • Forholdet til pressen og offentlige myndigheder.
  • God selskabsledelse - kan det overhovedet bruges i mindre og mellemstore virksomheder og hvad skal formålet i givet fald være? Hvilke dele er mest relevante i mindre og mellemstore virksomheder?
  • Introduktion til strategiske analyseværktøjer samt drøftelse af typiske strategiske problemstillinger baseret på erfaring fra gennemførte strategiprocesser.
  • Udvalgte regnskabsmæssige forhold med høj risiko – fokus på faldgruber og faresignaler.
  • Bestyrelsens rolle vedrørende håndtering af risici.

Målgruppe

Nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer og direktører i ikke-børsnoterede selskaber, der har behov for yderligere viden om bestyrelsesarbejdet.
 

Undervisningen

Kurset har fokus på udvalgte praktiske problemstillinger inden for bestyrelsesarbejde, som en bestyrelse har behov for at kunne håndtere. Vi fokuserer på at have tid til at diskutere emnerne. Endvidere har vi indbygget diskussionssessioner, hvor vi drøfter praktiske problemstillinger og afprøver forskellige holdninger.

Kurset kvalificerer som 9,25 timers (7 timer inden for regnskab og 2,25 timer inden for revision) efteruddannelse for statsautoriserede revisorer.

Læs mere om SR-update her.

 

Publikation

Alle deltagere på dette kursus får udleveret den nyeste udgave af vores publikation Bestyrelsesarbejde i Danmark.