Excel for økonomifunktionen
Få mere ud af Excel. Dette kursus er et skræddersyet kursus til dig, som arbejder med budgettering, rapportering og økonomistyring i din hverdag og har et kendskab til de fleste af Excels basisfunktioner.
Vi fokuserer på mulighederne i Excel med det formål at automatisere funktioner og spare tid på rutineopgaver. Vi sætter fokus på, hvordan Excel kan bruges til at understøtte økonomifunktionens arbejdsopgaver f.eks. i form af budgetopfølgning, analyse af regnskabstal og rapportering i forskellig form.
| Sted |
Dato |
Varighed |
Pris |
Bestil |
Priserne er ekskl. moms.
Udbytte
I en vekselvirkning mellem oplæg og opgaveløsning lærer du at:
- opsætte forskellige formularer/blanketter til registreringsformål
- importere regnskabstal fra andre systemer
- bruge Excel som værktøj for daglige og periodiske afstemninger
- foretage opfølgning af budgetter
- automatisere rutiner og arbejdsopgaver
- foretage analyser og beregninger af dine data
- foretage kvalitetssikring og validering af dine regneark
- oprette og arbejde med grafer og diagrammer
- opsætte udskrifter og rapporteringsformer.
Indhold
Gør dine rapporter klar en gang for alle
- Udnyt cellereferencer optimalt
- Kan navngivne celler og - områder give en bedre rapportering?
- Rapporteringen gøres simplere med tabeller
- Formler, der giver sikkerhed.
Data skal hentes ved kilden
- Hent stamdata og datagrundlaget i økonomisystemet
- Opdater automatisk dine slutrapporter med data fra økonomisystemet
- Byg simple parameter styrede forespørgsler
- Tilføj automatisk formler og funktioner til dine forespørgsler
- Få styr på og udnyt alle dine datakilder.
Brug tiden til analyse i stedet til at flytte rundt på data
- Automatiser så meget som muligt op til perioderapporteringen
- Gør brug af opslagsfunktionernene og betingede sætninger direkte i rapporterne
- Foretag nem sortering og filtrering på dine data
- Udnyt betinget formatering, så rapporteringen giver langt større informationsværdi
- Check din dataindsamling ved kilden med datavalidering og formler.
Gør adhoc rapportering klar på et øjeblik
- Udnyt pivottabeller og besvar de svære spørgsmål her og nu
- Tips og tricks
- Vær klar til at svare på ”hvad nu hvis spørgsmål”?
Check rapporteringen automatisk inden den publiceres
- Betinget formatering kan øge sikkerheden
- Revision gør det nemt for at finde fejl
- Valider input med data fra økonomisystemet.
Lav dashboards direkte i Excel og giv rapporteringen fokus
- Udnyt formateringen maksimalt
- Skab overblik vha. diagrammer
- Tilføj dynamik til diagrammerne
- Dashbords direkte i Excel
- Indstil fokus på målet.
Målgruppe
Medarbejdere og ledere med budget- og økonomisk ansvar og med behov for at lære nogle af Excels avancerede anvendelsesmuligheder. Kurset i Excel for økonomifunktionen er tilrettelagt med henblik på at lette hverdagen ved hjælp af konkrete brugbare tips, metoder og genveje. Du har allerede i dag et kendskab til de fleste af Excels basisfunktioner og arbejder med Excel i hverdagen, men vil gerne blive bedre til at udnytte programmets funktionaliteter.
Alle deltagere skal selv medbringe egen pc med Excel version 2007 eller 2010 installeret. Andre Excel-versioner understøttes desværre ikke på dette kursus.