PwC IFRS University - Network

Netværk for økonomifolk

PwC IFRS University har været en kæmpe succes og som en naturlig forlængelse af det, har vi etableret PwC IFRS University – Network.

Network udspringer af vores IFRS University og tager således sit udgangspunkt i IFRS/IAS – men begrænser sig ikke kun hertil. Du og de andre deltagere i din gruppe sætter dagsordenen og skaber indholdet med præsentationer, indlæg fra kollegaer eller andre i dit netværk, samt spørgsmål og svar om relevante emner. Vi sørger for alt det praktiske – inviterer til møderne, lægger lokaler til og sørger for forplejning mv.

Sted Dato Varighed Pris Bestil

Priserne er ekskl. moms.

Målgruppe

  • Et netværk for økonomifolk, der arbejder med økonomirapportering.
  • Alle er velkomne, både deltagere på IFRS University, kollegaer og andre interessede. Det er ikke en forudsætning, at du har deltaget i IFRS University.

PwC IFRS University - Network

Hvad er Network?
  • Formålet er at danne et forum for dig, hvor du kan dele dine erfaringer med andre og få endnu flere erfaringer med hjem.
  • Som deltager bidrager du aktivt med dine erfaringer.
  • Holdstørrelsen vil være begrænset.
  • Fire årlige møder – succes i et nyt netværk kræver vedholdenhed.

Hvad får du som medlem?
  • Du sætter agendaen sammen med din gruppe – og fastlægger derfor også emnerne i netværket.
  • Du opnår praktisk erfaringsudveksling.
  • Du får sparring til løsning af daglige økonomiske problemstillinger.
  • Du opbygger langvarige relationer til andre økonomifolk, som deler dine faglige interesser.
  • Du indgår i diskussioner i et uformelt forum – med respekt for fortrolighed.
  • Du får en platform til faglige arrangementer, eksempelvis foredrag eller virksomhedsbesøg.

Hvad sørger PwC for?
  • Vi udsender mødeindkaldelse, koordinerer udarbejdelse af gruppens blå bog og mailingliste.
  • Vi stiller med to personer, som vil være fast tilknyttet din gruppe.
  • Vi understøtter effektiv mødeledelse, eks. med beslutningsreferater og emneliste.
  • Vi optimerer videndeling af emner mellem din og de andre grupper – naturligvis i respekt af fortroligheden i de enkelte grupper – eks. også koordinering af fælles emnedage/-møder.

Mål for fremtiden i gruppen, mødeagenda mv. fastsættes i den enkelte gruppe.

Emner i netværket
Emnerne i netværket er reelt kun begrænset af dine og de øvrige deltageres ønsker – og fastlægges også udelukkende af jer.

Eksempler på emner kunne være:
  • Erfaringer fra regnskabsaflæggelsen efter IFRS/IAS.
  • Praktisk håndtering af specifikke problemstillinger under IFRS/IAS.
  • Andre regnskabsmæssige problemstillinger.
  • IFRS/IAS indflydelse på budgettering og intern økonomistyring.
  • International GAAP/konvergens.
  • Outsourcing.
  • Risikostyring.
  • Selskabsretlige forhold med indflydelse på den regnskabsmæssige behandling.
  • Ledelses- og organisatoriske forhold.
  • Virksomhedsbesøg.

Hvornår ses vi?

Mødedatoerne fastlægges kvartalsvis og for et år ad gangen. Det er den enkelte gruppe, der fastlægger datoerne.