Risikostyring

Forståelse og evaluering af risici

Verden forandrer sig hurtigt, hvilket gør det svært for en organisation at styre og kontrollere risici. Gribes der ind for sent, kan det koste mange ressourcer at rette op på. God risikostyring i hele virksomheden fører til større risikobevidsthed og skaber et grundlag for kompetente beslutninger. Ved at styrke din risikostyringsproces bliver du godt klædt på til at håndtere udfordringen. 

Dette kursus giver dig værktøjer til at forstå og etablere en effektiv risikostyringsproces. Fokus gennem kurset er at opnå en forståelse for risikostyring, hvad udbyttet er for virksomheden, samt hvordan en risikostyringsproces kan etableres eller hvordan din virksomheds eksisterende proces kan styrkes.

Du lærer at arbejde med risikoappetit og -tolerance, at identificere risici samt planlægge og iværksætte foranstaltninger til imødegåelse af de identificerede risici, herunder etablere kontroller. Samtidig får du indblik i metoder til etablering af en risikostyringsproces, inklusiv styring og forankring af processen (governance-struktur).
 

 
Sted Dato Varighed Pris Bestil

Prisen er ekskl. moms. 

Udbytte

Efter kurset har du fået viden om og redskaber til at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad karakteriserer ”god” risikostyring?
  • Hvordan kommer du i gang med risikostyringsarbejdet?
  • Hvordan etablerer eller styrker du risikostyring i din virksomhed?  

Indhold - COSO, cybercrime og risikorapportering

  • Introduktion til risikostyring
  • Begrebsramme for risikostyring (COSO ERM) og praktisk anvendelse heraf
  • Indsigt i ”hot topics” såsom cybercrime, besvigelser og korruption
  • Risikostyring og It, herunder It-sikkerhed og identifikation af risici
  • Identifikation, evaluering og prioritering af risici
  • Risikostyringsprocessen
  • Etablering af foranstaltninger og/eller kontroller til imødegåelse af risici
  • Opfølgning på og overvågning af risici
  • Forankring i organisationen – ejerskab og roller
  • Risikorapportering.

Målgruppe

Kurset er målrettet den ansvarlige for risikostyring, økonomi og controlling i mellemstore og større organisationer, fx CFO, økonomidirektøren/-chefen, controlleren, risk manager eller fuldmægtige. Kurset er relevant for både private virksomheder og offentlige institutioner.
 

Kurset  svarer til 16 timers efteruddannelse for statsautoriserede revisorer.
Læs mere om SR-Update her.