Bæredygtighed = Nytænkning af forretningen

Vores økonomier motiverer mennesker og forretninger til at forbruge i en sådan grad, at planeten ikke kan nå at regenerere sig selv. Will Day, bæredygtighedsrådgiver for PwC UK, stiller i filmen ”Sustainability Means Rethinking Business” spørgsmålet: hvis en planet var en virksomhed, og vi var ejere eller aktionærer, ville vi så virkelig se til, mens virksomheden nedbrød sin kapacitet, som vi gør nu?

Giv dig selv en pause og se filmen – eller læs et oversat uddrag af Will Days pointer.

”Der er kun en Jord – og den er helt unik i sin måde at muliggøre liv på. Så hvorfor ligger vi så stort et pres på Jordens begrænsede ressourcer? Hvis en planet var en virksomhed, og vi var ejere eller aktionærer, ville vi så virkelig se til, mens virksomheden nedbrød sin kapacitet, som vi gør nu? Planet udgør et utroligt komplekst økosystem, som forsyner os med et enestående udvalg af ydelser. Nogle er åbenbare, som f.eks. mad, men ydelser som luft- og vandkvalitet, erosionskontrol og bestøvende insekter tager vi for givet - disse er ydelser, som underbygger vores eksistens og livet på Jorden, og vi forbruger dem med en fart, der er alt andet end bæredygtig. Forsøger man at prisfastsætte disse ydelser, lander man på nogle meget interessante tal. Lad os antage, at det koster USD 45 billioner om året at vedligeholde økosystemet – og så sammenligne dette med prisen på ikke at bevare det, som vil være 100 gange så meget, nemlig op til USD 4 trillioner om året.

Vores økonomier motiverer mennesker og forretninger til at forbruge i en sådan grad, at planeten ikke kan nå at regenerere sig selv.

Mange naturlige ressourcer er faktisk truet. Nogle er mere tydelige, end andre, og nogle er vi mere opmærksomme på. Men de har alle det tilfældes, at de udgør en trussel for virksomheder med forsyningskæder. Den mest åbenbare er nok olie. Man har estimeret, at vi har ca. 40 års forbrug af olie tilbage. Hvad angår bly, tin og kopper, er det kun et spørgsmål om få årtier, før disse er udtømt. Og vi vil løbe tør for nogle af de værdifulde metaller, som er anvendt i f.eks. plasmaskærme og mobiltelefoner, langt tidligere. Der ligger enorme forretningsmuligheder i effektiv brug af ressourcer gennem f.eks. genindvinding, genbrug eller gendesign af produkter, og i at tilsikre at vi ikke mister disse værdifulde materialer.

En af de mest undervurderede ressourcer er frisk vand, og enhver virksomhed, der benytter vand i sin forsyningskæde, bør virkelig slå ørene ud. Videnskaben gør det normalt ikke i vished, men i sandsynlighed. Men når det gælder klimaforandringer, bruger videnskaben termer som ”utvetydig” – videnskabsmænd er helt sikre på, at vi går et varmere klima i møde, og at dette er relateret til menneskets aktiviteter og – i høj grad – til menneskets udladelse af fossile brændstoffer i atmosfæren i form af drivhusgasser. Vi vil med sikkerhed opleve mere ekstreme temperaturer – ekstrem kulde og varme, tørke, overflod og vind – alle disse vil have betydelig indvirkning på virksomheders forretning, og virksomheder vil være nødt til at reagere. Vi vil være tvunget til at revurdere vores infrastruktur og ligeledes den energi, vi benytter til at nedkøle huse og biler. Men det vil ikke kun være os, der må indrette os, naturen vil også skulle tilpasse sig – arter af dyr og planter vil ikke kunne overleve, og de vil være nødt til at leve andetsteds. Fødevarer vil skulle produceres andre steder og på anden vis – man kan allerede se tydelige tegn på det nu. Tiden løber af sted: vi har fem, måske ti, år til at tage de fundamentale beslutninger, som kan ændre dette.

Det næste halve årti vil medføre dramatiske forandringer. Og spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vi vælger at forme disse forandringer – eller blot reagere på dem og lide konsekvenserne. Det vil kræve intelligente personer, som er forandringsvillige. Det vil kræve personer, som tænker på længere sigt, men reagerer på kort sigt. Det vil kræve, at folk giver udtryk for en holdning.

Enhver virksomhed må forberede sig. Enhver virksomhed må forstå, hvilke muligheder og risici bæredygtighedsagendaen medfører.
I hvilken grad er jeres virksomhed afhængig af økosystemets ydelser? Hvor sikre er de? Er I bevidste om de muligheder, bæredygtighed kan indebære for jeres organisation? Griber I mulighederne? Og hvad med risiciene? Er I udsat? Hvor fleksible er I? Er I klar?

Vores livsstil er truet af vores livsstil. Noget må ændres”.

Se filmen: Sustainability means rethinking business

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.