PwC ønsker tillykke

PwC ønsker stort tillykke til de fire vindere ved årets uddeling af FSRs pris for bedste CSR-rapport 2013.

Hovedprisen, den bedste samlede CSR-rapportering 2013 gik for andet år i træk til A. P. Møller-Mærsk. Endnu engang gik prisen til en virksomhed, der i den grad også adresserer det, der er svært og dilemmafyldt. Endnu engang belønnedes åbenhed og ærlighed i årets CSR-rapporteringspris.

I SMV kategorien vandt vandet. Vandcenter Syd, kommunalt ejet vandselskab på Fyn, der gennem mange år har arbejdet med vandet og lokalsamfundet.

Hos de nye rapportører, som har været i gang i få år, men som er kommet godt i gang vandt hhv. Siteimprove og boligadministrationsselskabet DAB. Begge selskaber udmærker sig ved at rapporteringen og arbejdet med samfundsansvar tager udgangspunkt i forretningen og hvad der er vigtigt netop her.

PwC deltager har gennem en årrække aktivt deltaget i arbejdsgruppen, der screener de mange rapporter inden de når det endelige dommerpanel.

Det er 19. år i træk, at FSR – danske revisorer uddeler prisen for bedste ikke-finansielle årsrapport til en dansk virksomhed. CSR-prisen gives som anerkendelse af virksomheder, der leverer bemærkelsesværdig CSR-rapportering i tre forskellige kategorier. I 2013 bestod dommerpanelet af repræsentanter fra udvalgte repræsentanter fra dansk erhvervsliv og organisationer. Eksempelvis ATP, CBS, Threadneedle og Erhvervsstyrelsen.

Læs mere om arrangementet og prisen på FSR’s hjemmeside: www.fsr.dk

 

 

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.

Din lokale revisor og rådgiver bidrager til nyhedsbrevet