Bidrag til udviklingen indenfor integreret rapportering

Det er nu du har mulighed for at sætte dit præg på rammeværket for integreret rapportering. IIRC (International Integrated Reporting Council) har nu udsendt deres ”Consultation draft of the IR framework” til kommentering og vi opfordrer alle med interesse indenfor feltet til at læse dokumentet og sit besyv med til udviklingen.

Med integreret rapportering opfordres virksomheder til at rapportere mere sammenhængende om deres organisation samt den værdi de skaber. Integreret rapportering skal dermed samle både finansielle og ikke-finansielle oplysninger med fokus på f.eks. ansvarlighed, forretningsmodel, forventninger til markedsudvikling etc. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og dermed tillid til virksomheden.

IIRC har gennem en årrække arbejdet med at udvikle en begrebsramme for integreret rapportering. I forbindelse med udviklingen er rammen blevet testet gennem IIRC’s pilotprogram, som mere end 85 virksomheder og 50 investorer verden over indgår i.


Der er åbent for høring frem til den 15. juli, 2013.


Læs mere her: http://www.theiirc.org/consultationdraft2013/