Business casen for bevarelse af biodiversitet

Så godt som dagligt får vi rapporter om, hvordan vores livsstil påvirker klodens biodiversitet og økosystemer i en negativ retning. Det indebærer store risici – men det indebærer også muligheder for erhvervslivet. Gennem den globale indsats ”The Economics of Ecosystems and Biodiversity”, som er blevet iværksat af G8 og fem toneangivende udviklingsøkonomier, er der nu leveret et bud på en business case, som kan bruges i arbejder for bevarelsen af klodens biodiversitet og økosystemer. Denne er beskrevet i en rapport.

PwC har bidraget til udarbejdelsen af denne rapport, som beskriver konceptet ”ecosystem services”, såsom de gratis og vitale ydelser, som naturen leverer, og de potentielle muligheder, som de byder på for erhvervslivet. Rapporten omhandler også forskellige værktøjer til håndtering af risici samt muligheder for at måle, evaluere og rapportere om virksomhedens påvirkning af biodiversitet og økosystemer. Endelig indeholder rapporten eksempler på forretningsmodeller, som skaber kommerciel værdi og samtidig bevarer biodiversitet og økosystemer.   

Kort sagt er det en rapport, som virksomheder kan lade sig inspirere af, og den viser, at valget ikke nødvendigvis er et enten/eller i forhold til profit og miljøhensyn, men kan være et både/og.

Læs et resume af rapporten, og find mere information på www.teebweb.org/.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.