Er klodens mineral- og metalforsyning ved at rinde ud?

Voksende befolkningstal, nye stærke verdensøkonomier og forbedrede levestandarder er med til at sætte klodens metal- og mineralforsyning under pres

I rapporten ”Minerals and metals scarcity in manufacturing: the ticking timebomb” udpeger PwC de mineraler og metaller, hvor knapheden er størst. Vi har desuden spurgt topledere i forskellige fremstillingsindustrier, hvilke konsekvenser de forventer, udviklingen får.

 

Ressourceknaphed er allerede på topledernes agenda

Mangel på metaller og mineraler er ikke bare en fremtidig udfordring for toplederne. Hele 68 % af respondenterne i vores undersøgelse mener, at ressourceknaphed allerede er et presserende punkt på deres virksomheds dagsorden. Størst er udfordringen indenfor infrastruktur-, high tech- og bilindstrien.

Denne nye virkelighed for fremstillingsindustrierne skal imødekommes med nye forretningsmodeller, mener Birgitte Mogensen, partner og leder af PwC’s CSR-afdeling. Hun udtaler:

“Mange virksomheder anerkender i dag, at vi lever over planetens evne. Nye virksomhedsmodeller vil derfor være helt afgørende for evnen til at håndtere de risici og muligheder, der er forbundet med manglen på mineraler og metaller.”

 

Europa er bedst rustet til ressourceknaphed

Truslen om ressourceknaphed fylder mere på de europæiske fremstillingsvirksomheders dagsorden end hos deres kollegaer i Asien og Amerika. Det gælder både de udfordringer men også forretningsmæssige muligheder, som manglen på metaller og mineraler medfører. Det betyder også, at de europæiske fremstillingsvirksomheder er bedre forberedt med politikker og strategier på området.

Også i Danmark er udfordringen anerkendt i fremstillingsindustrien. Birgitte Mogensen udtaler: ”I Danmark er de største danske fremstillingsvirksomheder opmærksomme på denne problematik - og forholder sig offentlig dertil via deres CSR rapporeringer. Men for mange mellemstore virksomheder er der "plads til strategisk ledelse" i den henseende.”

 

Læs mere om din branche

I rapporten kan du læse nærmere om hvilke metaller og mineraler, der er særlig mangel på, samt hvad ressourceknapheden betyder for din branche.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.