EU-parlamentet vedtager obligatorisk rapportering om ikke-finansiel information

EU-parlamentet har d. 15. april vedtaget et direktiv, der pålægger store europæiske virksomheder og koncerner at offentliggøre informationer af ikke-finansiel karakter og mangfoldighed. Informationerne skal offentliggøres i ledelsesberetningen eller i en ekstern rapport, og vil gælde for store virksomheder og koncerner med mere end 500 ansatte. Det svarer til cirka 6000 virksomheder i Europa.

Virksomheder og koncerner der omfattes af rapporteringskravet forpligtes til at offentliggøre informationer om politikker, risici og resultater indenfor miljø, sociale og medarbejderrelaterede forhold, menneskerettigheder, anti-korruption, bestikkelse og mangfoldighed i bestyrelsen. Direktivet giver de omfattede virksomheder stor fleksibilitet i forhold til offentliggørelsen af oplysningerne, som både kan offentliggøres i ledelsesberetningen eller i en ekstern rapport.

Arbejdet kan tage udgangspunkt i de internationale, europæiske eller nationale retningslinjer, som den enkelte virksomheder finder mest relevant at arbejde efter (eksempelvis UN Global Compact eller ISO 26 000).    

I forhold til mangfoldighed forpligtes virksomhederne til at give informationer om deres mangfoldighedspolitik, eksempelvis med udgangspunkt i alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund. Virksomheden skal rapporterer om politikken, hvordan politikken er blevet implementeret og hvilket resultater der er opnået som følge af arbejdet med mangfoldighed.   

De nye rapporteringskrav vil blive vedtaget, som lov når ministerrådet i løbet af de næste par uger, i lighed med EU-parlamentet, forventes at godkende rapporteringskravet.

 

 

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.

Din lokale revisor og rådgiver bidrager til nyhedsbrevet