Brug Lean, og få mere ud af jeres CSR-ressourcer

CSR kom ind i virksomhederne og voksede i forhold til både indhold og omfang. I nogle virksomheder vokser CSR-omfanget stadig. Stop op, og undersøg, om CSR-arbejdet kan blive mere effektivt, fokuseret og værdiskabende.CSR Lean introduceres som metode.

CSR's historie

Organiseringen af CSR-arbejdet er i mange virksomheder historisk betinget. Hvis en virksomheds tilgang startede med miljø, ses det ofte, at det er produktionen, der har det samlede ansvar for CSR-arbejdet. Startede det op med medarbejdertrivsel, er det HR-funktionen. Eller kommunikationsafdelingen, hvis opstart var omkring selve rapporteringen.

I en del virksomheder er den organisatoriske udvikling sket horisontalt, hvor mange funktioner skal blive enige om at arbejde sammen om CSR og bruge den tilgang, de systemer og procedurer, der findes i de forskellige afdelinger og funktioner.

I andre virksomheder er der en mere vertikal organisering, hvor der er implementeret en central CSR-funktion samt centralt definerede politikker på området. Linjefunktioner og relevante stabsfunktioner udfører i henhold til disse politikker CSR-arbejdet og står til regnskab over for den centrale CSR-funktion. Arbejdet er dog ofte ineffektivt, fordi der ikke er fulgt med harmoniserede systemer og retningslinjer, der giver optimal ressourceeffektivitet.

CSR-arbejdet koster mange ressourcer

”Vi bruger mange ressourcer på vores CSR-arbejde”. Det udsagn høres ofte – og senest i en undersøgelse, som PwC og CBS udførte i 2011, kom det frem, at regnskabsfunktioner oplever, at der bruges mange ressourcer på CSR-arbejdet samt -rapporteringen. Hvorvidt dette faktuelt er rigtigt, eller der alene er tale om en subjektiv holdning, skal vi ikke gøre os til dommere over. Men det ændrer ikke på, at det opleves sådan.

Et andet faktum er, at mange CSR-managere føler sig pressede til at skulle levere CSR-resultater, men uden midler og fornødne interne ressourcer til rådighed. Det kom blandt andet til udtryk i en undersøgelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stod bag i 2010.

Endelig bruges CSR-data i stigende grad internt af virksomhedernes ledelse til at holde sig opdateret i forhold til CSR-arbejdets resultater og opfyldelse af mål. Alle forventer, at man kan stole lige så meget på CSR-data som på finansielle data. Især hvis disse data er præsenteret i samme ledelsesrapportering.

Udfordringen

I takt med at CSR opnår højere status i virksomhederne, øges kravene til effektivitet og lønsomhed i CSR-arbejdet.

Udfordringen for en række virksomheder er derfor: ”Kan vi få mere ud af mindre? Kan vi få mere kvalitet ud af de samme ressourcer? Kan vi ændre på noget, så vi når det hele med de ressourcer, vi har? Hvordan kan vi effektivisere?”

... og Lean

Det er her, Lean kommer ind. Lean kan anvendes til at effektivisere CSR-arbejdet og målrette aktiviteter, handlinger, systemer, organiseringen mv. til det, som giver mest værdi for ”CSR-kunderne” (dem, som skal modtage resultatet af CSR-arbejdet), og det, som CSR-arbejdet skal bruges til.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.