Nyt lovkrav til whistleblower-ordning for virksomheder i den finansielle sektor

Den 18. marts i år vedtog Folketinget et lovforslag, der implementerer CRD IV-direktivet, som bl.a. stiller krav til virksomhedernes whistleblower-ordning i den finansielle sektor. De nye regler betyder, at det bliver obligatorisk for virksomheder i den finansielle sektor at indføre en whistleblower-ordning, hvor ansatte anonymt kan henvende sig, hvis de har mistanke og/eller viden om overtrædelser af den finansielle regulering.
 

Ordning omfatter virksomheder med mere end 5 ansatte

Alle virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, er omfattet af de nye krav til den obligatoriske whistleblower-ordning. Det er således ikke kun de store banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lovgivningen, men også de mindre virksomheder. Dog er der indført en såkaldt bagatelgrænse, der sikrer, at virksomheder med fem eller færre ansatte er undtaget for at implementere en whistleblower-ordning.
 

Hvem kan indberette?

Whistleblower-ordningen skal gælde alle indberetninger uanset overtrædelsens størrelse. Og det vigtige ved den nye ordning er, at den skal etableres på en måde, så virksomhedens ansatte er de eneste, der kan indberette overtrædelser eller en potentiel mistanke. Det betyder, at indberetningerne skal ske anonymt og uden om de normale personalepolitikker og den daglige ledelse. Man forventer herved et større incitament for ansatte i virksomheden til at indgive forseelser eller mistanke derom.
 

Whistleblower-ordningen kan udvides

Det er alene virksomhedens ansatte, der kan indberette overtrædelser af den finansielle regulering med den nye ordning. Det betyder, at virksomhedens bestyrelsesmedlemmer ikke er inkluderet i whistleblower-ordningen, men der stilles intet til hindring for, at virksomheden etablerer en udvidet whistleblower-ordning, hvor for eksempel bestyrelsesmedlemmer har adgang. Det åbner også op for, at en udvidet whistleblower-ordning skal kunne håndtere indberetninger af andre overtrædelser end kun den finansielle regulering.
 

Whistleblower-ordning i din virksomhed?

Er du i tvivl om, hvordan I etablerer en whistleblower-ordning, og hvordan I opfylder kravene, så er du velkommen til at kontakte PwC for en uforpligtende snak og fortrolig dialog om jeres behov.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.

Din lokale revisor og rådgiver bidrager til nyhedsbrevet