Er du klar til at betjene den krævende forbruger?

Læs vores seneste rapport om udviklingen inden for detailhandel og forbrugere. Shopping via flere forskellige kanaler er ved at blive normen i detailhandel og er drivkraften bag en fundamental ændring i forbrugeres indkøbsadfærd. Detailhandlen er derfor nødt til at forberede sig på en bølge af ændringer og innovation og sikre sig, at de står godt rustet til at betjene den krævende forbruger.

Nye investeringer inden for detailhandel

Konceptet detailsalg via mange forskellige kanaler er ikke noget nyt – detailhandlere har løbende investeret i nye kanaler som f.eks. internettet og mobil, nye servicemuligheder såsom ”tilføj til indkøbskurv”, og gnidningsfri interaktion mellem de forskellige kanaler. Konceptet spreder sig mere og mere, og Storbritannien er et af verdens førende lande - både hvad angår forbrugeradfærd og ekspertise i detailhandel. Men skaber disse investeringer lønsom vækst, og hvad er konsekvenserne for detailsektoren i den kommende tiårsperiode?

Forbrugerne er blevet mere krævende

Vores undersøgelse viser, at forbrugerne er blevet mere sofistikerede og selvsikre, når det gælder indkøb. Øget adgang til informationer og et bredere udbud indebærer, at forbrugerne nu kan vælge og vrage i forhold til, hvordan de undersøger markedet og køber og modtager deres indkøb, så det passer til deres individuelle behov. Dette har medført markante ændringer i den måde, forbrugerne køber ind på – især hvordan og hvorfor de benytter sig af de fysiske butikker – og det er dette, der nu former det britiske detaillandskab og magtbalancen i sektoren.

Henrik Trangeled Kristensen, industrileder for PwC’s industrigruppe for handel, forbrugsgoder og konsumvarer, udtaler: ”I Danmark ses helt klart den samme tendens – der er behov for flere kanaler til at sælge sine produkter gennem, ligesom forbrugerne er blevet mere krævende. Selvom publikationen Pick’n’Mix er udarbejdet med udgangspunkt i det britiske marked, vil mange af konklusionerne i publikationen kunne overføres direkte til danske detailhandlere.”

Juster tilbud efter kundernes behov

Detailhandlerne, der opnår de bedste resultater med detailsalg via mange forskellige kanaler, vil være dem som kan justere deres tilbud ofte, så kundernes behov opfyldes, og dermed får forbrugerne til at købe mere. Nøglen til dette er at:
  • Få et samlet overblik over kunderne,
  • Skab et opdateret overblik over lagerpositionen på tværs af alle salgssteder; og
  • På en rentabel måde give kunderne tilbud via mange kanaler

Men dette skal så til gengæld understøttes af nye metoder til måling af succes og nye organisations- og ledelsesstrukturer.

Kontakt os

PwC tilbyder en lang række ydelser med henblik på at hjælpe vores kunder i detailhandlen med at identificere de bedste muligheder for investeringer i flere salgskanaler og udvikle den rette driftsmodel til at opnå succes med dette.

Har du spørgsmål inden for handel, forbrugsgoder og konsumvarer er du velkommen til at kontakte os. Se kontaktdetaljer i højre hjørne.