Krav til håndtering af likviditetsrisici

Artikelserie: Nye krav til ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.


Krav til bestyrelsen

Bestyrelsen skal f.eks. fastlægge en likviditetspolitik, som skal være
 

”tilpas forsigtig og til enhver tid sikrer en forsvarlig likviditet, herunder en forsvarlig likviditetsreserve og en forsvarlig finansieringsstruktur”.
  

Likviditetspolitikken skal som minimum indeholde principper for virksomhedens:

  • opgørelse af likviditetsrisici
  • finansieringsstruktur
  • størrelse og sammensætning af likviditetsreserve
  • grænser for likviditetsrisici
  • stresstest, herunder valg af metoder og scenarier
  • rapportering fra direktion til bestyrelse om eventuel fastholdelse af valgte risikorisikoniveauer
  • beredskabsplan for fremskaffelse af funding
  • fordeling af likviditetsomkostninger
  • medarbejderkompetencer i likviditetsområdet
  • opfølgning på likviditetspolitikken
  • rapportering til bestyrelsen.

Med baggrund i likviditetspolitikken skal bestyrelsen udforme retningslinjer til direktionen med bestemmelser om:

  • Opgørelse af § 152, likviditet
  • Metoder for opgørelse af likviditetsrisici og tidshorisonter
  • Sammensætning af likviditetsreserve
  • Grænser for likviditetsrisici
  • Grænser for anvendelse og koncentration af funding-typer
  • Grænser for løbetid på funding
  • Grænser for valutaer og geografisk koncentration
  • Metoder til opgørelse af stresstest af likviditetsrisici
  • Ledelsestiltag og tidshorisont i beredskabsplan for fremskaffelse af funding
  • Eventuelle lokale beredskabsplaner i multinationale virksomheder.

 

Krav til direktionen

Direktionens opgaver på likviditetsområdet er at:

  • udforme redegørelse (del af samlet risikoredegørelse, som direktionen årligt skal udarbejde) om virksomhedens ”realisation” af likviditetspolitikken, herunder om likviditetsreserve, finansieringsstruktur, beredskabsplan, og om valgte stresstest er passende
  • inddrage redegørelsen i løbende opdatering af likviditetspolitik, interne grænser for likviditetsrisici og beredskabsplan
  • sikre, at likviditetsrisici for nye eller ændrede produkter implementeres betryggende i virksomhedens organisation, herunder forretningsgange, risikostyring og rapportering.

Der stilles herudover en række detaljerede og omfattende krav til etablering af forretningsgange og risikostyring på likviditetsområdet. For en uddybning heraf henvises til bilag 4 i bekendtgørelsen.
 

 

Kontakt os


Har du spørgsmål til bekendtgørelsen og om den finansielle sektor, er du velkommen til at kontakte os. Se kontaktdetaljer i højre hjørne.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.