Europaparlamentet har vedtaget det nye regnskabsdirektiv

Europaparlamentet har vedtaget det nye regnskabsdirektiv, som erstatter 4. og 7. regnskabsdirektiv om hhv. årsregnskaber og koncernregnskaber. Der er i høj grad tale om en fortsættelse af de tidligere direktivbestemmelser snarere end en fundamental gentænkning af de regnskabsbestemmelser, der nu gennem snart 40 år har været grundlaget for national regnskabslovgivning i EU. Således fortsætter langt de fleste indregnings- og målingsprincipper uændret, og der er tilsyneladende ikke søgt nogen form for tilpasning til IFRS.

Direktivet skal implementeres i national lov indenfor ca. 2 år, og det lovforberedende arbejde er nu ved at gå i gang i Danmark. Det forventes, at der kan fremsættes forslag til en ny årsregnskabslov i efteråret 2014.

Et væsentligt princip i direktivet er maksimumsharmoniseringsprincippet, der betyder, at de enkelte EU lande ikke kan stille krav til små virksomheder, der går ud over direktivet. Medlemsstaterne kan ud over minimumsoplysningskravene alene vælge, at et eller flere specificerede oplysningskrav, som er gældende for mellemstore virksomheder, også skal gælde for små virksomheder. Disse yderligere oplysninger omfatter anlægsoversigt, navn og hjemsted for den virksomhed, der udarbejder et koncernregnskab på højere niveau, arrangementer, der ikke er indregnet i balancen, væsentlige begivenheder efter balancedagen og transaktioner med nærtstående parter. Herudover er det ikke tilladt at kræve yderligere oplysninger, eksempelvis oplysninger om investeringer i associerede virksomheder.

En væsentlig nyskabelse er kravet om rapportering om betalinger til det offentlige for visse virksomheder. Kravet gælder store virksomheder og virksomheder med særlig offentlig interesse, dvs. børsnoterede selskaber m.v. indenfor råstofudvindingsindustrien og skovbrug. Rapporten kan medtages som en del af årsrapporten eller offentliggøres som en separat rapport. Betalinger omfatter ud over direkte skatter også afgifter m.v. som bæres af virksomheden selv, men ikke moms, kildeskat m.v. hvor virksomheden alene har en opkrævningsfunktion. Rapporten skal oplyse om betalinger pr. art pr. land.

Det blev under forhandlingerne om direktivet drøftet, om XBRL indberetning skulle gøres obligatorisk. Det blev imidlertid alene til en opfordring, og Danmark kan således forventes at være foregangsland i en årrække.

Det er p.t. uafklaret, om de enkelte medlemslande i forlængelse af direktivet kan vælge at indføre IFRS for SME som et tilladt alternativ til de små og mellemstore virksomheder.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.