C20 Regnskabsprisen: Dommerkomiteen er offentliggjort

Formålet med dette tema er at præmiere den årsrapport, der formår at give regnskabslæser et klart billede af selskabets aktuelle performance i regnskabsåret og en god forståelse af hvilke forhold, der har påvirket den. Derudover lægges der vægt på, at årsrapporten giver regnskabslæseren et godt indblik i forklaring af evt. afvigelser i forhold til tidligere udmeldinger.
Mere specifikt lægges der bl.a. vægt på følgende forhold:
 

• Opfølgning på virksomhedsspecifikke KPI’er og nøgletal – herunder KPI’er og nøgletal som der aktivt styres efter - frem for blot opfølgning på generelle regnskabsmæssige tal. Det kan fx være bruttoavance/afkastmål, arbejdskapital, bruttoavance pr. medarbejder m.v. Den gode virksomhed laver opfølgningen i 5-års oversigten med 4-års sammenligningstal, jf. nedenfor.
• Anvendelse af non-gaap measures, hvis det er grundlaget for styring af virksomhe-den. Hvis dette anvendes, er det så også afspejlet i segmentoplysningerne og i hoved- og nøgletalsoversigten? Forudsætningen for anvendelse af non-GAAP measures er, at generelle kvalitetskriterier skal være opfyldt, herunder entydig definition og afstemning til GAAP-measures.
• Sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentrapporteringen. Herunder detaljer om segmenternes udvikling og performance.
• En god hoved- og nøgletalsoversigt kan understøtte overskuelighed i præsentationen af performance ved at indarbejde fx resultater på styringsrelevante KPI’er og nøgletal.
• Sondring mellem poster med og uden likviditetseffekt.
• Konsistent og god opfølgning på udmeldinger, herunder samme regnskabslinjer m.v. Opfølgning kan med fordel præsenteres i et skema eller på anden måde gøres overskuelig og åben.
• Sammenhæng mellem resultatopgørelse og pengestrømme fra driftsaktivitet. D.v.s. en synlig afstemning direkte i opgørelsen eller via en notespecifikation. Den indirekte pengestrømsopgørelse viser dette bedst.
• Forklaringer på udviklingen i likviditet. Det kan fx være udvikling i arbejdskapital, gældsandel, frit cash flow o.lign. samt hoved- og nøgletal om likviditet – herunder sammenholdelse til målsætninger.
• Tilbagevendende/ikke-tilbagevendende forhold er markeret tydeligt – enten i resultatopgørelsen eller i noterne.
• Medtagelse af 4. kvartal i årsregnskabet og kommentering herpå.
• Overholdelse af alle krav i IFRS og årsregnskabsloven om temaet.

Formålet med dette tema er at præmiere det regnskab, der formår at skære overflødig tekst og data fra, så informationsværdien og læsbarheden for regnskabsbruger fremmes.

Bemærk at lovgivning og IFRS kræver en række oplysninger, som isoleret set kan siges at være uvæsentlige men som samlet set er væsentlige. Dommerkomiteen anerkender derfor, at det kan være vanskeligt at skære krævede oplysninger væk i årsrapporten.

Dommerkomiteen vil efter bedste evne søge at vurdere, om oplysninger, som ikke er krævede, anses som væsentlige for at give et dækkende og passende beskrivelse af virk-somheden.

Mere specifikt lægges der bl.a. vægt på følgende forhold:

Generelle overvejelser

• Fremhævelse af ny information fx med sigende overskrifter (positivt), herunder begrundelse for hvorfor denne nye information er medtaget i indeværende år.
• Kort omtale af oplysninger fra sidste år som ikke er medtaget i indeværende år, her-under begrundelse herfor (positivt).
• Gentagelse af information (negativt at gentage):
  • Flere steder i årsrapporten, fx:
    • Omtale af finansielle risici i såvel ledelsesberetning som noter.
    • Omtale af usikkerheder forbundet med indregning af måling i såvel ledelsesberetningen som noter.
  • Flere år i træk, fx:
    • Omfattende omtale af selskabets hovedaktiviteter, evt. henvisning til uddybende kommentarer på virksomhedens hjemmeside.
    • Omfattende omtale af ledelsens aflønningsprogrammer, herunder formålet med sammensætningen af programmet, evt. henvisning til uddybende kommentarer på hjemmesiden.
• Informativ indholdsfortegnelse og brug af indholdsrige overskrifter (positivt):
  • Klar og overskuelig indholdsfortegnelse (om det er tydeligt, hvad der indgår hvor).
  • Om de anvendte overskrifter er sigende for indholdet af afsnittet.
• Sideantal. En god tommelfingerregel er ca. 75 – 100 sider for koncernregnskabet. Er der tale om et konglomerat, vil beskrivelser af fx segmenter som hovedregel kunne være lidt længere.

Væsentlig/uvæsentlig information:

• Aktiv anvendelse af væsentlighedsbegrebet i forhold til følgende forhold:
  • Anvendt regnskabspraksis:
    • Om praksis for både væsentlige og uvæsentlige regnskabsposter er beskrevet (negativt).
    • Om praksis for væsentlige poster og væsentlig usikkerhed er frem-hævet (positivt).
  • Positiv oplysning om anlagte væsentlighedsvurderinger i forhold noteoplysninger. Definition af væsentlig praksis medtaget under anvendt regnskabspraksis (positivt).
  • Prioritering af noteoplysningerne, herunder ”nøgle”-noter først og såkaldte kontrolnoter til sidst (positivt).
  • Medtagede ikke-lovkrævede noter (specifikationer og lign.) i ikke-væsentlige poster (negativt).
• Fremhævelse af særligt væsentlige forhold vs. lovpligtige oplysninger (positivt):
  • Anvendelse af talebobler for at henlede læserens opmærksomhed på særligt væsentlige forhold. Se fx årsrapporten for ITV.
  • Placering af anvendt regnskabspraksis til sidst i årsrapporten, især hvis der ikke er nogen ændringer i forhold til sidste år.
  • Samling af information som er lovkrævet men uændret (positivt)

Ledelsesberetningen

• Anvendelse af lovfastsatte muligheder for offentliggørelse af information på virk-somhedens hjemmeside (positivt):
  • Redegørelse for samfundsansvar.
  • Redegørelse for virksomhedsledelse.
  • Generelt er det positivt at benytte virksomhedens hjemmeside. Dog fokus på at oplyse minimumsoplysningskrav og oplysninger, der er nødvendige for det retvisende billede af årsregnskabet og retvisende redegørelse af ledelsesberetningen.
• Fokus på relevante risici, herunder konkret begrundelse herfor. Generiske risici trækker ned i bedømmelsen.

Noter

• Overvej at indarbejde anvendt regnskabspraksis i de relevante noter (nyskabelse).
• Overvej indledningsvist at motivere for relevansen af noteoplysningen, herunder evt. usikkerheder forbundet med oplysningerne samt evt. begrundelse for undladelse af noteoplysninger (nyskabelse).

Formålet med dette tema er at præmiere den årsrapport, der er bedst til at give et godt indblik i selskabets forretningsmodel og de muligheder og risici, der knytter sig hertil. Dette skal beskrives på overskuelig vis. Derudover skal årsrapporten give regnskabslæseren et godt indblik i selskabets værdiskabelse, langsigtede målsætninger og risici fordelt på de enkelte segmenter.

Uden foregående kendskab til den branche, som den enkelte virksomhed opererer inden for, er det en stor kvalitet, hvis årsrapporten gør regnskabslæseren i stand til at forstå virksomhedens værdiskabelse, langsigtede målsætninger, og de risici som virksomheden påtager sig.

Mere specifikt lægges der bl.a. vægt på følgende forhold:

• Indblik i koncernens værdiskabelse, herunder strategiske målsætninger, risikosty-ring, målsætning på kort og lang sigt samt øvrige fremadrettede oplysninger. Der er et klart link mellem værdiskabelse, koncernens strategi og dens risikostyring.
• Præsentationen af strategi og målsætninger kan være suppleret af hoved- og nøgletal med fx kort- og langfristede målsætninger, målopfyldelse samt nøgletal, der beskriver driften på samme måde, som der internt måles på.
• Forståelig og overskuelig beskrivelse af selskabets strategiske risici, herunder finansielle og ikke mindst operationelle risici. De finansielle risici skal ikke blot udtrykkes ved en henvisning til noterne med IFRS 7-oplysninger – de skal forklares og formidles på samme måde som de driftsmæssige risici, og oplysningerne kan med fordel samles ét sted i regnskabet. Beskrivelsen af finansielle og operationelle risici på regnskabet er såvel kvalitativt som kvantitativt.
• Indblik i hvorledes koncernen skaber og fastholder værdi på kort og lang sigt og den kontekst koncernen opererer inden for.
• Væsentlige skøn og vurderinger er beskrevet ud fra virksomhedens forhold. Det kan fx være omkring nedskrivningstest på goodwill og dagsværdier på aktiver, der ikke handles i et aktivt marked. Herunder skal det forklares, hvor store dele af de enkelte poster, der er usikkerhed omkring – i modsætning til mange, der i dag blot henviser til fx hele goodwillposten og så omtaler usikkerhed (i generelle termer).
• Overholdelse af alle krav i IFRS og årsregnskabsloven vedrørende temaet.