C20 Regnskabsprisen – fokus på en bedre årsrapport

Af dommerkomiteen vedrørende C20 Regnskabsprisen.

I de seneste to år har den uafhængige dommerkomite sammen med PwC (som sekretariat for dommerkomiteen) præmieret og hyldet den C20-virksomhed, hvis årsrapport har udmærket sig særligt på udvalgte temaer.

I samarbejde med Copenhagen Business School foretog PwC i 2011 en undersøgelse af, i hvilket omfang årsrapporten stadig er relevant for virksomhedernes interessenter og dermed relevant for virksomhedernes kommunikation med omverdenen. Undersøgelsen konkluderede, at:

”En virksomheds reviderede årsrapport er den væsentligste og mest troværdige kilde til information om virksomheden”.

Det må derfor være i C20-virksomhedernes interesse at fokusere på kontinuerlig forbedring af årsrapporten.
 

Formål med C20 Regnskabsprisen

Formålet med C20 Regnskabsprisen er via en årlig prisuddeling at fokusere på, at årsrapporterne for danske C20-virksomheder henover tid bliver endnu bedre.

Med uddelingen af regnskabsprisen ønsker dommerkomiteen:

  • At sikre et fortsat fokus på årsrapporten som en central del af virksomhedens kommunikation om økonomi og finansielle forhold. Årsrapporten skal derfor også i fremtiden bruges til at give et retvisende billede af virksomhedens finansielle udvikling.
  • At sikre en overskuelig og let forståelig kommunikation af budskaberne i årsrapporten. Dette er helt afgørende i disse år, hvor såvel regnskabsregulering som indholdet i årsrapporterne er blevet meget mere kompleks end tidligere.

Med tildelingen af prisen tilsigter dommerkomiteen at give sit bud på, hvad de bedste danske børsnoterede virksomheder gør godt, og hvad der kan tjene som rollemodel for andre.

C20-virksomhederne har for længst lagt 2011-årsrapporterne bag sig og fokuserer nu på udarbejdelsen af 2012-årsrapporten. Med C20 Regnskabsprisen ønsker dommerkomiteen i god tid at inspirere regnskabsafdelingerne i C20-virksomhederne med input til, hvad en god årsrapport bør indeholde og fokusere på.

Det overordnede formål med C20 Regnskabsprisen er derfor at fremme en bedre regnskabsaflæggelse i Danmark.
 

Prisuddelingen 2013

Den 28. maj 2013 kårer vi den bedste C20-årsrapport for 2012 ud fra tre udvalgte temaer:
 

Tema 1 Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger
Tema 2     
”Cutting clutter” - en stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld med særligt fokus på noterne
Tema 3
Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (drift og finansiel)


I forhold til tidligere vil dommerkomiteen nu også anerkende de virksomheder, som er bedst inden for hvert af de tre temaer. Derved bliver det mere præcist, hvilke virksomheder der er bedst indenfor de enkelte temaer – samtidig med, at vi holder fast i én regnskabspris.

Der er allerede nu åbent for tilmelding til kåringen af C20 Regnskabsprisen den 28. maj 2013. Udover prisuddelingen arbejder vi på at få en spændende foredragsholder, der kan holde et aktuelt og erhvervsrettet indlæg under arrangementet.

Læs mere om C20 Regnskabsprisen og tilmeld dig her
 

Bagom temaerne for den kommende C20 Regnskabspris

Dommerkomiteen har valgt at beskrive de enkelte temaer med en overskrift, som gerne skal favne hele temaet, og herefter underpunkter, som søger at udfylde rammen. Underpunkterne er alene ment som eksempler og kan derfor ikke betragtes som udtømmende. Samtidig er der tale om en helhedsvurdering af de enkelte temaer, når den enkelte virksomheds årsrapport skal vurderes.

Det betyder også, at en virksomhed godt kan vinde C20 Regnskabsprisen, uden at alle underpunkterne er opfyldt. Punkterne er alene ment som vejledning til, hvad der kan ligge i temaet, og hvilken retning dommerkomiteen forestiller sig.

 

Tema 1 - Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger

Formålet med dette tema er at præmiere den årsrapport, der formår at give regnskabslæser et klart billede af selskabets aktuelle performance i regnskabsåret og en god forståelse af hvilke forhold, der har påvirket den. Derudover lægges der vægt på, at årsrapporten giver regnskabslæseren et godt indblik i forklaring af evt. afvigelser i forhold til tidligere udmeldinger.

Mere specifikt lægges der bl.a. vægt på følgende forhold:

  • Opfølgning på virksomhedsspecifikke key performance indikatorer (KPI’er) og nøgletal – herunder KPI’er og nøgletal som der aktivt styres efter - frem for blot opfølgning på generelle regnskabsmæssige tal. Det kan fx være bruttoavance/afkastmål, arbejdskapital, bruttoavance pr. medarbejder m.v. Den gode virksomhed laver opfølgningen i 5-års oversigten med 4-års sammenligningstal, jf. nedenfor.

  • Anvendelse af mellemtotaler, som ikke er udtrykkeligt defineret i lovgivning eller standarder, hvis det er grundlaget for styring af virksomheden (og hvis ja, er det også afspejlet i segmentoplysningerne og i hoved- og nøgletalsoversigten?). Forudsætningerne for anvendelse af sådanne mellemtotaler er som minimum, at de skal defineres entydigt.

  • Sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentrapporteringen. Herunder detaljer om segmenternes udvikling og performance.

  • En god hoved- og nøgletalsoversigt kan understøtte overskuelighed i præsentationen af performance – ved at indarbejde f.eks. resultater på styringsrelevante KPI’er og nøgletal.

  • Sondring mellem poster med og uden likviditetseffekt.

  • Konsistent og god opfølgning på tidligere foretagne udmeldinger (samme regnskabslinjer m.v.). Opfølgningen kan med fordel præsenteres i et skema eller på anden måde gøres overskueligt og åbent.

  • Sammenhæng mellem resultatopgørelse og pengestrømme fra driftsaktivitet. Gerne ved en synlig afstemning, direkte i pengestrømsopgørelsen (den indirekte præsentation af pengestrømsopgørelsen) eller via en notespecifikation.

  • Forklaringer på udviklingen i likviditet. Det kan f.eks. være udvikling i arbejdskapital, gældsandel, frit cash flow samt hoved- og nøgletal om likviditet – herunder sammenholdelse til målsætninger.

  • Tilbagevendende/ikke-tilbagevendende forhold er markeret tydeligt – enten i resultatopgørelsen eller i noterne.

  • Medtagelse af 4. kvartal i årsregnskabet og kommentering herpå.

  • Overholdelse af alle krav i IFRS og årsregnskabsloven om temaet.

Tema 2 – ”Cutting Clutter” - en stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld med særligt fokus på noterne

Formålet med dette tema er at præmiere den årsrapport, der formår at skære overflødig tekst og data fra, så informationsværdien og læsbarheden for regnskabsbruger fremmes.

Der lægges vægt på nedennævnte forhold, som ikke kan betragtes som værende en fuldstændig liste Det skal samtidig understreges, at lovgivning og IFRS kræver en række oplysninger, som isoleret set kan siges at være uvæsentlige, men som samlet set er væsentlige. Dommerkomiteen anerkender derfor, at det kan være vanskeligt at skære krævede oplysninger væk i årsrapporten.

Dommerkomiteen vil efter bedste evne søge at vurdere, om oplysninger, som ikke er krævede, anses som væsentlige for at give et dækkende og passende beskrivelse af virksomheden.


Generelle overvejelser

  • Fremhævelse af ny information f.eks. med forklarende overskrifter (positivt), herunder begrundelse for hvorfor denne nye information er medtaget i indeværende år.
  • Kort omtale af oplysninger fra sidste år som ikke er medtaget i indeværende år, herunder begrundelse herfor (positivt).
  • Gentagelse af information (negativt at gentage):
    • Flere steder i årsrapporten, f.eks.:
      • Omtale af finansielle risici i såvel ledelsesberetning som noter.
      • Omtale af usikkerheder forbundet med indregning af måling i såvel ledelsesberetningen som noter.
    • Flere år i træk, fx: 
      • Omfattende omtale af selskabets hovedaktiviteter, der blot kunne have været placeret på hjemmesiden.
      • Omfattende beskrivelser af produkter, der blot kunne have været placeret på hjemmesiden.
  • Informativ indholdsfortegnelse og brug af indholdsrige overskrifter (positivt):
    • Klar og overskuelig indholdsfortegnelse - er det tydeligt, hvad der indgår hvor?
    • Er de anvendte overskrifter sigende for indholdet af afsnittet?
  • Sideantal. En god tommelfingerregel er omkring 100 sider for koncernregnskabet. Er der tale om et konglomerat, vil beskrivelser af f.eks. segmenter som hovedregel kunne være lidt længere.

Væsentlig/uvæsentlig information:

  • Aktiv anvendelse af væsentlighedsbegrebet i forhold til følgende forhold:
    • Anvendt regnskabspraksis:
      • Er praksis for alle regnskabsposter beskrevet både væsentlige (positivt) og uvæsentlige (negativt)?
      • Er praksis for væsentlige poster samt væsentlig usikkerhed fremhævet? (Positivt)
    • Oplyses der positivt om anlagte væsentlighedsvurderinger i forhold noteoplysninger, herunder hvorledes defineres væsentlig praksis medtaget under anvendt regnskabspraksis? (Positivt)
    • Er der foretaget en prioritering af noteoplysningerne, herunder er ”nøgle-noter” som f. eks. de væsentligste poster medtaget først og såkaldte kontrolnoter, som f.eks. ledelsesvederlag og lign. til sidst? (Positivt)
    • Noter: Indeholder regnskabet ej lovkrævede noter (specifikationer og lign.) til ikke væsentlige poster? (Negativt)
  • Fremhævelse af særligt væsentlige forhold vs. lovpligtige oplysninger (positivt).
  • Kan der anvendes ”talebobler”/farvemarkeringer for at henlede læserens opmærksomhed på særligt væsentlige forhold? Der henvises til årsrapporten for ITV som eksempel herpå. Dette regnskab kan downloades fra selskabets hjemmeside. 
    • Overvej at placere anvendt regnskabspraksis til sidst i årsrapporten, især hvis der ikke er nogen ændringer i forhold til sidste år.
    • Samling af information som er lovkrævet men uændret (positivt).

Ledelsesberetningen

  • Anvendelse af lovfastsatte muligheder for offentliggørelse af information på virksomhedens hjemmeside (positivt at anvende hjemmesiden).
    • Redegørelse for samfundsansvar.
    • Redegørelse for virksomhedsledelse.
    • Generelt er det positivt at benytte virksomhedens hjemmeside. Dog skal der være fokus på at give minimumsoplysningskrav samt oplysninger, der er nødvendige for det retvisende billede af årsregnskabet og retvisende redegørelse af ledelsesberetningen.
  • Fokus på relevante risici, herunder konkret begrundelse herfor. Generiske risici skal trække ned i bedømmelsen.

Noter

  • Overvej at indarbejde anvendt regnskabspraksis i de relevante noter (nyskabelse).
  • Overvej indledningsvist at motivere for relevansen af noteoplysningen, herunder evt. usikkerheder forbundet med oplysningerne samt evt. begrundelse for undladelse af noteoplysninger. Som inspiration kan der henvises til regnskaberne for ITV, ICAP og Schroders. Disse regnskaber kan downloades fra selskabernes hjemmesider. begrundelse for undladelse af noteoplysninger (nyskabelse).
  • Overvej at ændre rækkefølgen af noterne, så de væsentligste kommer først, og de mindre væsentlige til sidst.

Tema 3 – Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (driftsrisici og finansielle risici)

Formålet med dette tema er at præmiere den årsrapport, der er bedst til at give et godt indblik i selskabets forretningsmodel og de muligheder og risici, der knytter sig hertil. Dette skal beskrives på overskuelig vis. Endvidere skal årsrapporten give regnskabslæseren et godt indblik i selskabets værdiskabelse, langsigtede målsætninger samt risici fordelt på de enkelte segmenter.

Uden forudgående kendskab til den branche, som den enkelte virksomhed opererer inden for, er det en stor kvalitet, hvis årsrapporten gør regnskabslæseren i stand til at forstå virksomhedens værdiskabelse, langsigtede målsætninger, samt de risici som virksomheden påtager sig.

Mere specifikt lægges der vægt på følgende forhold, som er eksempler og ikke en fuldstændig liste:

  • Indblik i koncernens værdiskabelse, herunder strategiske målsætninger, risikostyring, målsætning på kort og lang sigt samt øvrige fremadrettede oplysninger. Der skal være et klart link mellem værdiskabelse, koncernens strategi og dens risikostyring.
  • Præsentationen af strategi og målsætninger kan være suppleret af hoved- og nøgletal med f.eks. kort- og langfristede målsætninger, målopfyldelse samt nøgletal, der beskriver driften på samme måde, som der internt måles på.
  • Forståelig og overskuelig beskrivelse af selskabets strategiske risici, herunder finansielle og ikke mindst operationelle risici. De finansielle risici skal ikke blot udtrykkes ved en henvisning til noterne med IFRS 7-oplysninger – de skal forklares og formidles på samme måde som de driftsmæssige risici, og oplysningerne kan med fordel samles ét sted i regnskabet. Beskrivelsen af finansielle og operationelle risici på regnskabet er såvel kvalitativt som kvantitativt. Oplysningerne om virksomhedens risikostyring i ledelsesberetningen er ofte meget teksttunge. Oplysningerne kan med fordel kvantificeres, så tekstmængden kan skæres ned.
  • Indblik i hvordan koncernen skaber og fastholder værdi på kort og lang sigt, og den kontekst koncernen opererer inden for.
  • Væsentlige skøn og vurderinger er beskrevet ud fra virksomhedens forhold. Det kan f.eks. være omkring nedskrivningstest på goodwill og dagsværdier på aktiver, der ikke handles i et aktivt marked. Herunder skal det forklares, hvor store dele af de enkelte poster, der er usikkerhed omkring – i modsætning til mange, der i dag blot henviser til f.eks. hele goodwillposten og så omtaler usikkerhed (i generelle termer).
  • Overholdelse af alle krav i IFRS og årsregnskabsloven vedrørende temaet.

 

På gensyn

Vi håber, at baggrunden for temaerne bidrager til at inspirere jer i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen for 2012.
Dommerkomiteen glæder sig til at komme i gang med gennemlæsningen og vurderingen af C20-virksomhedernes årsrapport for 2012, som vil foregå i marts/april 2013.

Rigtig god fornøjelse med at lave en bedre årsrapport! Vi glæder os til at se jer til overrækkelsen af C20 Regnskabsprisen den 28. maj 2013.

Læs mere om C20 Regnskabsprisen og tilmeld dig her

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet for C20 Regnskabsprisen, Henrik Steffensen

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.