Erhvervsstyrelsen sender rykkerbreve via Digital Post

Pr. 1. november 2013 skulle alle virksomheder med CVR-nr. have oprettet en digital postkasse i Virk.dk. Det offentlige sender fremover deres post digitalt.

Erhvervsstyrelsen tager nu konsekvensen af dette og sender påkravsbreve via Digital Post til virksomheder, der har overskredet fristen for at indsende årsrapporten.  

Erhvervsstyrelsen har udsendt bekendtgørelse nr. 450 af 25. april 2014 med ændringer til indsendelsesbekendtgørelsen og ændringerne træder i kraft 1. juni 2014. Det er kun måden, påkravsbrevet sendes på, der er ændret. Reglerne er de samme, indsendelsesfristerne er de samme, og virksomhedens ledelse risikerer som hidtil at få afgifter, hvis årsrapporten indsendes for sent.

FSR - danske revisorer har udtrykt betænkelighed ved, at styrelsen med så kort varsel overgår til at sende påkravsbreve til selskaberne via Digital Post. Styrelsen har imidlertid fastholdt, at 1. juni 2014 skal være skæringsdato, men vil samtidig tage skridt til at undgå uønskede konsekvenser. Styrelsen vil benytte en bred vifte af kanaler til at orientere virksomhederne om overgangen til Digital Post.

Modervirksomheder, der er erhvervsdrivende fonde, og som opfylder betingelserne i årsregnskabslovens § 111, stk. 3 (bl.a. at fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter), kan indsende et koncernregnskab udarbejdet af en dattervirksomhed sammen med sin egen årsrapport på papir til Erhvervsstyrelsen, jf. den nye § 9, stk. 6.

Virksomheder, som præsenterer årsrapporten i pdf-filen på dansk og et andet sprog, kan i XBRL-filen nøjes med at indberette oplysningerne på dansk for årsrapporter, som indberettes senest den 31. december 2015, jf. ændringen af § 14, stk. 5 (dvs. denne overgangsregel er forlænget med endnu et år).

Bestemmelserne om clob-opmærkning ændres ikke på nuværende tidspunkt. Styrelsen havde ellers i et høringsudkast lagt op til at reducere mulighederne for at clob-opmærke visse redegørelser i ledelsesberetningen sammen med andre oplysninger fra 1. september 2014.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.