Hvad sker der med Eurozonen? - mulige scenarier for 2012

Den Eurozone, som vi ser i 2012, vil være forskellig fra den vi kender i dag. PwC rådgiver bestyrelser og direktioner om forskellige scenarier i relation til udviklingen i Eurozonen, og vi har i rapporten “What next for the Eurozone – Possible scenarios for 2012” samlet nogle af de scenarier, som vi anbefaler vores kunder at benytte til forberedelse af 2012.

I rapporten analyserer vi fire mulige scenarier, som omfatter:

  1. Scenarie 1 – Monetær udvidelse: Den europæiske centralbank har fået grønt lys til at indskyde likviditet i sårbare økonomier. Dermed undgås recessionen, og renterne kan holdes lave på kort sigt. Inflationen vil dog stige til mere end målsætningen på 2 %, samtidig med at euroen nedskrives.
  2. Scenarie 2 – Regulær misligholdelse: Et program med aftalt misligholdelse af lån aftales for de mest forgældede lande. Det udløser en kontraktiv gældsspiral og langvarig recession på 2-3 år, som resulterer i akkumulerede tab i BNP på ca. 5 % i eurozonen.
  3. Scenarie 3 – Grækenlands exit: Grækenland tvinges til at forlade eurozonen og oplever dermed et voldsomt fald i sin økonomi, en hurtig nedskrivning af sin nye valuta og stærkt stigende inflation.  Eurozonen forsøger at beskytte sin valuta gennem streng økonomisk disciplin og andre forholdsregler, som øger investorernes tillid. Eurozonen oplever dog stadig en recession, som varer op til 2 år.
  4. Scenarie 4 – Ny valutablok: En fransk-tysk erkendelse af, at den nuværende eurozone ikke er bæredygtig, baner vejen for en ny, mindre og stramt reguleret valutablok. Den ”nye euro” må forventes at stige dramatisk i værdi, og den nye blok vil kunne drage fordel af et opsving i den nationale efterspørgsel. Økonomier, som ikke er omfattet af dette, vil opleve voldsom valutanedskrivning og alvorlige økonomiske begrænsninger.

 

Efterskælv i resten af verden

Kim Füchsel, managing partner i PwC fremhæver følgende: “Vi forventer, at disse scenarier kan have indflydelse langt ud over eurozonen. Lande som Danmark, Sverige, Storbritannien og USA vil sandsynligvis opleve et fald i eksporten og problemer inden for banksektoren, men formentlig også stigende kapitaltilførsel, efterhånden som investorerne søger at investere en større del af deres porteføljer på ”sikre” markeder. Andre lande som Kina vil opleve et faldende omsætning på en væsentlig del af deres eksportmarkeder.”

Læs mere om de enkelte scenarier og deres indflydelse på væksten i BNP og på inflationen i eurozonen i rapporten.