Krisen lægger fortsat pres på ledelsen

Krisen skaber fortsat et stort pres på såvel topledelse som mellemledere. Det er derfor fortsat meget relevant at være opmærksom på regnskabsmæssige problemstillinger, der er afledt af krisen. Derfor bør der i høj grad være et generelt øget fokus på det retvisende billede af årsrapporten og specifikt fokus på eksempelvis disse områder:

• Aktivering hhv. omkostningsførsel af udviklingsomkostninger
• Periodeafgrænsningsposter af enhver art
• Salgstransaktioner omkring regnskabsafslutning
• Indtægtsindregning og indtægtskriterier
• Hensættelser af alle typer
• Indregning af udskudte skatteaktiver
• Retssager – skal de indregnes som en hensættelse eller kan man nøjes med en omtale i noterne?
• Afskrivningsperioder, revurdering af scrapværdier og manglende opdeling af væsentlige anlægsaktiver i større bestanddele
• Indikationer på nedskrivningsbehov (se også nedenfor)
• Omkostninger ved opstart af nye fabrikker og anlæg - hvad er omkostninger til at klargøre aktivet kontra til at opstarte det?
• Generelt fokus på risici og oplysning af disse
• Pengestrømsopgørelsen og likviditet til fortsat drift fremadrettet

Ledelsesberetningen

Ledelsesberetningen er en væsentlig del af årsrapporten, der læses kritisk af investorer, analytikere, kreditgivere og journalister. Bortforklaringer risikerer at reducere ledelsens troværdighed – og ledelsen bliver også bedømt på det, den ikke siger. Ved udarbejdelsen af årets ledelsesberetning bør ledelsen eksempelvis overveje:

• oplysning om alle væsentlige forhold for virksomheden
• afvejning af indholdet og relevans heraf. Fokus på begivenheder, der har eller kan have væsentlige konsekvenser for virksomheden på kort og lang sigt
• oplysning om krisens konsekvenser for virksomheden på både kort og lang sigt – det kan være en styrket konkurrence eller færre konkurrenter, eller der kan være en øget opkøbsaktivitet i markedet. Oplysning om, hvordan virksomheden vil reagere på ændringerne
• oplysning om finansielle og forretningsmæssige risici og ledelsens tiltag for at styre disse risici, herunder selskabets finansieringssituation

Nedskrivninger

Den økonomiske krise vil ofte i sig selv være en indikator på et nedskrivningsbehov. Det er forbundet med væsentlige skøn at:

• afgrænse den enhed (cash generating unit/CGU), der skal udarbejdes nedskrivningstest på
• opgøre de fremtidige pengestrømme forbundet med CGU´en – hvor længe vil krisen fortsat præge pengestrømmene og
• fastlægge diskonteringsfaktorer

Det kræver høj grad af ledelsesinvolvering og ofte også en række oplysninger herom i årsrapporten.

Omstrukturering

Såfremt ledelsen planlægger en omstrukturering af virksomheden skal man være opmærksom på:

• efter IFRS kan der ikke foretages hensættelser hertil, medmindre ledelsen på balancetidspunktet er forpligtet ved eksempelvis en offentliggørelse af en detaljeret plan for omstruktureringen
• efter ÅRL kan der ikke foretages hensættelser hertil, medmindre der er truffet en bestyrelsesbeslutning herom senest på balancedagen
• Der kan ikke foretages en hensættelse til omkostninger vedrørende den fortsatte drift – hverken under IFRS eller ÅRL. I praksis er der ofte store skøn forbundet med at opgøre omstruktureringshensættelser.

Brud på lånebetingelser

For virksomheder omfattet af IFRS gælder, at hvis lånebetingelser er brudt på balancedagen på en sådan måde, at det medfører, at gælden forfalder til betaling, skal gælden reklassificeres til kortfristet gæld, uanset om virksomheden efterfølgende har forhandlet en forlængelse med pengeinstituttet. Er en forlængelse imidlertid opnået inden balancedagen, klassificeres gælden som langfristet.

Efter årsregnskabsloven vil forholdene på balancedagen som udgangspunkt være gældende for klassifikationen. Er der imidlertid efter balancedagen, men før underskriften på årsrapporten, genforhandlet betingelser vedrørende gæld, som nu gør et kortfristet lån til langfristet, klassificeres det som langfristet i balancen.