Vejledning til dine måltal og politikker for kvinder i ledelse

Nu er der kommet en vejledning fra Erhvervsstyrelsen om måltal og politikker for flere kvinder i bestyrelse og ledelse. Husk at din virksomhed skal fastlægge måltal og politikker senest den 1. april 2013.

Erhvervsstyrelsen har udsendt en vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom.

Vejledningen præciserer de krav, der stilles til de virksomheder i den private sektor, som er omfattet af kravet, herunder virksomheder i regnskabsklasserne D, store C samt finansielle virksomheder.

Kravet om opstilling af et måltal og en politik gælder pr. 1. april 2013, mens afrapportering er gældende for regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller senere.

Det betyder, at virksomheder skal fastlægge deres måltal og politikker senest den 1. april 2013. I vejledningen pointeres det, at en ligelig sammensætning er en 40/60 ratio, og der er ikke pligt til at opsætte nye måltal, når denne er opnået. Endvidere præciseres det i vejledningen, at tidshorisonten som udgangspunkt bør fastsættes til højst 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan.

Se vejledningen fra Erhvervsstyrelsen her.

Tjek om du er omfattet af dette krav i vores tidligere nyhed.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.