Statsfinansieret selvejende institution

Ny bevillingstype fra 1. januar 2011

Fra 1. januar 2011 ser en ny bevillingstype dagens lys. Det er ”statsfinansieret selvejende institution”. Baggrunden for den nye bevillingstype er regeringens rapport ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet” fra april 2009.

Statsfinansieret selvejende institution

Fra 1. januar 2011 ser en ny bevillingstype dagens lys. Det er ”statsfinansieret selvejende institution”. Til institutionstypen hører:

  • Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
  • Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
  • Erhvervsakademier
  • Professionshøjskoler
  • Ingeniørhøjskoler
  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Den frie Lærerskole
  • Universiteter
  • Maritime uddannelsesinstitutioner

Baggrunden for den nye bevillingstype er regeringens rapport ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet” fra april 2009.

Formelt set søges bevillingstypen udmøntet på forslag til lov om tillægsbevilling for 2011. Bevillingstypen finder anvendelse i takt med, at ændringer i ressortlovgivningen træder i kraft, eller en administrativ gennemførelse finder sted, i tilfælde hvor der allerede eksisterer den fornødne lovhjemmel.

Mange regler for ”statsfinansierede selvejende institutioner” fastsættes i ”Budgetvejledningen” og der er netop udsendt en ny, som hedder ”Budgetvejledningen 2011”. Nedenfor vil vi kort beskrive nogle af de ændringer, som bevillingstypen – jf. budgetvejledningen – medfører for en lang række af ovenstående institutionstyper:

Bygninger og anlæg

Iværksættelse af bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på kr. 60 mio. eller derover kræver Finansudvalgets tilslutning. Det samme er gældende for køb af grunde og bygninger, hvis købssummen er kr. 60 mio. eller derover.

Indgåelse af huslejekontrakter med en samlet værdi på over kr. 60 mio. eller kr. 30 mio. såfremt uopsigelighedsperioden er 10 år eller derover, kræver Finansudvalgets godkendelse.

En statsfinansieret selvejende institutions salg af fast ejendom skal ske efter offentligt udbud. Et salg uden offentligt udbud kræver ressortministeriets godkendelse.

Ejer institutionen selv sine bygninger, er den forpligtet til at vedligeholde bygningerne på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr mv. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en anden statsfinansieret selvejende institution eller til en statslig institution skal ske til bogførte værdier. Sker salget til en anden værdi end den bogførte værdi, skal salget godkendes af det pågældende ressortministerium. Denne bestemmelse kan virke meget overraskende for mange, idet der herved typisk overføres formue fra en institution til en anden institution.

Statens selvforsikringsprincip

De statsfinansierede selvejende institutioner er omfattet af statens selvforsikringsprincip. I henhold til budgetvejledningen er institutionerne dog berettigede til at tegne bestyrelsesansvarsforsikring og kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

Statsfinansierede selvejende institutioner kan endvidere tegne ulykkesforsikring for studerende indskrevet på institutionen svarende til ansattes dækning for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger efter lov om sikring som følge af arbejdsskade.

Der fremgår endvidere følgende sætning i budgetvejledningen for 2011: ”En statsfinansieret selvejende institution skal tegne skadesforsikring for egne bygninger, hvis institutionen er undtaget fra selvforsikringsordningen.” Undervisningsministeriet har mundtligt oplyst, at institutionernes bygninger fortsat er omfattet af statens selvforsikringsprincip.

Leasing

I henhold til budgetvejledningen er det ikke tilladt at indgå aftale om finansiel leasing. Det kan være svært at afgøre, hvornår en leasingkontrakt er udtryk for finansiel leasing. Kendetegnet er, at alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasinggiver til leasingtager. Enten omfatter leasingkontrakten størstedelen af aktivets brugstid, eller leasingtager skal overtage aktivet eller er forpligtet til at anvise en køber til aktivet ved ophør af leasingperioden.