Statens regnskabsregler – hvad betyder reglerne for selvejende uddannelsesinstitutioner

Institutionerne skal anvende reglerne fra 2011

Det fremgår af Finansministeriets rapport fra april 2009 ”Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet”, at alle selvejende uddannelsesinstitutioner ekskl. de frie skoler skal overgå til de statslige regelsæt for regnskabsaflæggelse for finansåret 2011.

Hidtil har institutionernes regnskabsaflæggelse fulgt reglerne i Årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at denne ramme for regnskabsaflæggelsen har givet nogle retvisende årsrapporter, som har været interessante at læse for alle interessenter. Det kan undre, at der ses et behov for at ændre i principperne til et statsligt princip.

De statslige regnskabsregler er dog blevet ændret til at følge principper, som ligger tæt på årsregnskabslovens regler.

Overgangen til statens regnskabsregler kan medføre ændringer i afskrivninger på anlægsaktiver og opstilling af årsrapporten.

Anlægsaktiver

Afskrivninger

Afskrivninger skal afspejle institutionens forbrug af aktivet, og der skal således foretages en systematisk afskrivning af aktivet over aktivets levetid. Der er fastsat følgende levetider:

Grænse for småanskaffelser sættes op til kr. 50.000, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere.

Almindelige installationer fastsættes til 10 % af bygningsværdien. Disse defineres som de bygningen er opført med. I en nybygning vil definitionen normalt omfatte installationer som f.eks. elevatorer, installationer til netværk, tyverisikringsanlæg, særlige energibesparende installationer, handicapindretninger og andre lovmæssige krav til indretning mv.

I forhold til de hidtidige afskrivningsregler er der tale om en betydelig ensretning i forhold til tidligere, hvor afskrivningerne skulle ske over højst 60 år. Der vil altså være nogle institutioner, som vil opleve en væsentlig forlængelse af afskrivningsperioden og andre en afkortning i afskrivningsperioden. Hidtil har levetiden skullet fastsættes ud fra en vurdering af bygningens vedligeholdelsesstand, konstruktion og anvendelsesformål. Fremover er det således 50 år, uanset om bygningen er af en meget god eller meget dårlig standard.

Et eksempel på forskel i afskrivninger kan vises således, hvor en bygning for kr. 50 mio. afskrives over henholdsvis 40 år, 50 år og 60 år. Installationerne afskrives over henholdsvis 10 år, 20 år og 30 år. Der anvendes en scrapværdi på henholdsvis 0 %, 25 % og 50 %.:

Der er fortsat en betydelig forskel mellem de maksimale og de minimale afskrivninger. Der sker dog en vis reduktion i frihedsgraderne. Den væsentligste frihedsgrad ligger fortsat i anvendelsen af scrapværdier.

Efter de hidtidige regler har der sikkert været nogle skoler, som ikke har overført en del af anskaffelsessummen til installationer. Det har yderligere reduceret afskrivningerne. Fremover er det en fast regel, at der overføres 10 % til almindelige installationer.

Tidligere har det været muligt at afskrive hurtigere, såfremt aktivet var udsat for stort slid eller hastig teknisk forældelse. Inventar og udstyrsgenstande af særlig beskaffenhed og fredede bygninger har tidligere kunnet afskrives over en længere periode. Disse muligheder for afvigelse af afskrivningsperioder bortfalder formentlig ved overgang til statens regnskabsregler.

Op- og nedskrivninger

Det vil fremover ikke være muligt at foretage opskrivninger af anlægsaktiver. Såfremt en institution mener, at der bør gennemføres en opskrivning, er det således nødvendigt at få gennemført opskrivningen i 2010.

Det vil også fremover være muligt at foretage nedskrivninger, såfremt der sker et væsentligt værdifald. Det kan f.eks. være som følge af en brand, materiel beskadigelse eller at et anlæg er utidssvarende i forhold til det formål, aktivet anvendes til.  Nedskrivning sker til nettorealisationsværdi.

Overgangsregler

Aktiver anskaffet inden 1. januar 2011 afskrives fortsat efter de afskrivningsprincipper, som var gældende i 2010. Der sker altså ikke nogen implementering af nye regler med tilbagevirkende kraft.

Efter vores opfattelse vil det dog være muligt, at der foretages en revurdering af afskrivningsperioden for aktiver anskaffet forud for 1. januar 2011.

Opstilling af årsrapport

Principperne for opstilling af årsrapport er endnu ikke endelig fastlagt.

Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010 om udarbejdelse af årsrapport angiver nogle overordnede principper for årsrapportens opbygning. Det fremgår heraf, at formålet med årsrapporten er at

”give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at virksomheden i årsrapporten skal redegøre for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser.”

Årsrapporten skal indeholde følgende elementer:

1. Beretning
2. Målrapportering
3. Regnskab
4. Påtegning
5. Bilag

Beretningen skal indeholde en præsentation af virksomheden, en generel vurdering af de overordnede faglige og økonomiske resultater, gennemgang af opgaver og ressourceforbrug samt en vurdering og forventninger til det følgende år.

Målrapporteringen vil som udgangspunkt være mål og resultatkrav i virksomhedens resultatkontrakt eller tilsvarende styringsdokument.

Det bliver spændende at se, hvilke nærmere regler der bliver fastlagt for udformningen af årsrapporten.