Kildeskattelovens §§ 48 E – F og nyt minimumslønkrav

Regeringen vil ifølge et nyt udspil gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække højt kvalificerede udenlandske medarbejdere. Det skal blandt andet ske ved at lempe minimumslønkravet i kildeskattelovens §§ 48 E – F.

Det er tanken, at det månedlige vederlagskrav for nøglemedarbejdere skal nedsættes med 10.000 kr. – fra 70.600 kr. månedligt til ca. 60.600 kr.

Der er endnu ikke fremsat lovforslag herom.

Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere blev indført i 1992 og er udformet som en bruttoskatteordning. Skattesatsen er på 26 pct., svarende til en bruttoskat på 31,92 pct. inklusive AM-bidrag.

Hvis medarbejderen opfylder vederlagskravet samt en række øvrige betingelser, kan den pågældende blive omfattet af bruttoskatteordningen i 5 år.

Udsendt april 2014
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.