Hvad kendetegner HR-afdelinger i danske virksomheder i dag?

Deltag i PwC’s HR-undersøgelse 2013, der sætter fokus på HR i danske virksomheder. Formålet med undersøgelsen er at give et billede af, hvordan HR leverer sine ydelser til virksomheden og dermed understøtter forretningen – på tværs af industrier og i Danmark generelt.

Indsamling af informationer foregår ved hjælp af nedenstående spørgeskema. Spørgeskemaet berører blandt andet HR’s opgaver og prioriteringer, og derudover spørges der ind til strategier og rammer for HR.
 

Hvad får min virksomhed ud af at deltage?

Resultaterne af undersøgelsen vil blive samlet i en digital folder om HR i Danmark i 2013, som vi efterfølgende sender til alle, der har deltaget.
 

Hvem kan deltage?

Den primære målgruppe for undersøgelsen er ansatte i virksomhedens HR-afdeling, men personer, ansat andre steder i virksomheden, kan også udfylde spørgeskemaet. Du behøver således ikke at være ansat i en HR-afdeling for at kunne deltage. Alle besvarelser behandles fortroligt, og resultater vil blive anonymiseret.
 

Hvordan kommer jeg i gang?

Start undersøgelsen ved at klikke her

Besvarelsen tager ca. 10-15 minutter. Spørgeskemaet forefindes både i en engelsk og en dansk version og vil være tilgængeligt i perioden 1. februar til 31. marts 2013.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Steen Petersen på E: sep@pwc.dk eller T: 3945 3588.  

Vi vil gerne takke dig for at sætte tid af til at deltage i PwC’s HR-undersøgelse 2013.

 

Med venlig hilsen

PwC

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.