Regeringen har i dag fremsat lovforslag, hvorefter de skattebegunstigede medarbejderaktieordninger i ligningslovens §§ 7 A og 7 H ophæves.
Ligningslovens § 7 A foreslås ophævet.
Det er dog fortsat muligt at lave en generel medarbejderaktieordning, hvis aktierne båndlægges senest den 31. december 2011.
Muligheden for at etablere generelle medarbejderaktieordninger foreslås ophævet med virkning for tildelinger, der sker den 1. januar 2012 eller senere, såfremt aftalen er indgået efter 21. november 2011 (lovforslagets fremsættelse).
For eksisterende rullende ordninger, hvor tildelingen sker indtil andet aftales, foreslås det, at ordningen kan fortsætte således, at der også kan båndlægges aktier senest den 31. december 2012.
Også enkeltstående aftaler om generelle medarbejderaktieordninger for 2012 som er indgået inden lovforslagets fremsættelse den 21. november 2011 foreslås omfattet af de hidtidige regler, såfremt båndlæggelsen af aktierne sker senest den 31. december 2012. Allerede indgåede bruttotrækaftaler kan efter lovforslaget opretholdes forudsat, at betingelserne i øvrigt er opfyldt og aktierne er båndlagt pr. 31. december 2011.
Ligningslovens § 7 H foreslås ophævet for aftaler, der indgås den 21. november 2011 eller senere.
Dette indebærer, at såfremt der er indgået aftaler om tildelinger af aktier, tegnings- eller køberetter til aktier inden 21. november 2011 foreslås det, at de skattebegunstigende regler stadig kan finde anvendelse.
At en aftale er indgået indebærer, at der foreligger en endelig bindende aftale om tildeling af aktier, tegnings- eller køberetter til aktier mellem selskabet og den ansatte.
Såfremt lovforslaget vedtages, som det er fremsat, indebærer det for aktieløn fremadrettet, at
Beskatningen sker i begge situationer som personlig indkomst, dvs. med en skatteprocent på op til 56 %.
For lønsumsafgiftspligtige virksomheder foreslås det, at der indeholdes lønsumsafgift af aktier samt købe- og tegningsretter tildelt ansatte. Ændringen foreslås med virkning for tildelinger af aktier samt købe- og tegningsretter til aktier efter 1. januar 2012.
For købe- og tegningsretter til aktier beskattes medarbejderen først på tidspunktet for udnyttelse af optionerne, derfor er det foreslået, at lønsumsafgiften skal indeholdes på dette tidspunkt.
For allerede tildelte aftaler er det foreslået, at der ikke skal ske indeholdelse af lønsumsafgift.
November 2011
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.