Strammer skattemyndighederne grebet om udlandsdanskere?

For en person, der har en bolig i Danmark og flytter hertil fra udlandet, indtræder skattepligten først, når personen tager ophold i Danmark. Kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for et sådant ophold.

I en ny afgørelse bliver Skatterådet bedt besvare, under hvilke omstændigheder et ophold kan betegnes som kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende i forhold til 4 konkrete situationer.

Direktørens ægtefælle påtænker at flytte til Danmark og bo i parrets fælles sommerhus. Direktøren forbliver bosiddende i udlandet, hvorfra han driver sine 2 selskaber.

Skatterådet kommer i afgørelsen frem til, at han kan undgå fuld dansk skattepligt i forbindelse med ophold i Danmark, hvis han udelukkende holder ferie.

I afgørelsen fastslås det også, at det i de beskrevne situationer ikke i praksis vil være muligt for direktøren at dosere eller planlægge omfanget af det arbejde, der udføres i Danmark, så det holder sig inden for det acceptable omfang.

Skatterådet tiltræder i afgørelsen Skatteministeriets udtalelse om, at besvarelse af sporadiske mails og telefonopkald i forbindelse med meget kortvarige ophold i Danmark efter omstændighederne ikke vil indebære, at den pågældende tager ophold. Der er ifølge afgørelsen tale om en samlet bedømmelse, hvor såvel opholdets længde som arbejdets karakter indgår.

Maj 2011.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.