200.000 kr. og 300.000 kr. i godtgørelse til mandlige medarbejdere, der ønskede forældreorlov og blev opsagt

I to nye sager fra Ligebehandlingsnævnet er to mandlige medarbejdere blevet tilkendt henholdsvis 200.000 kr. og 300.000 kr. i godtgørelse efter Ligebehandlingslovens regler. I begge sager fandt Ligebehandlingsnævnet det godtgjort, at medarbejdernes ønske om forældreorlov var medvirkende årsag til den efterfølgende opsigelse, og det er i strid med Ligebehandlingsloven.

I den første sag blev en medarbejder med 4 års anciennitet afskediget som led i en større afskedigelsesrunde, hvor i alt 32 medarbejdere blev opsagt. Det fremgik af et tilbud om en fratrædelsesaftale, at opsigelsen beroede på færre kundeopgaver og begrænset tilgang af nye kunder samt lavere omsætning end forventet. Medarbejderen havde et par måneder forud for opsigelsen planlagt og varslet 10 ugers forældrelorlov.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at de faktiske omstændigheder i sagen gav anledning til at tro, at der havde fundet diskrimination sted. Da virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at den varslede forældreorlov ikke var blevet tillagt vægt i udvælgelsen af, hvem der skulle opsiges, tabte virksomheden sagen og godtgørelsen blev fastsat til 300.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at der var mere end 500 andre personer på virksomheden beskæftiget med samme type arbejde som den opsagte medarbejder, ligesom man havde tilbudt flere medarbejdere omplacering og udstationering i stedet for opsigelse, hvilket man ikke havde tilbudt den opsagte medarbejder. Man lagde ikke vægt på, at virksomheden havde fremlagt to jobvurderinger, der henviste til, at medarbejderens performance var blevet dårligere, idet de var blevet udarbejdet kort tid forinden opsigelsen.

I den anden sag ønskede en nyansat medarbejder 12 ugers forældreorlov til afholdelse efter få måneder i jobbet. Dette meddelte han personaleafdelingen inden tiltræden. Ved en opfølgende samtale et stykke tid herefter blev det tydeligt, at orloven generede virksomheden, og det blev oplyst, at det ikke var kutyme på arbejdspladsen, at mænd tog lang forældreorlov. Dagen efter meldte medarbejderen sig syg og blev samme dag opsagt. Virksomheden begrundede opsigelsen med, at man ikke i længere tid kunne undvære en medarbejder i den stilling, og at man var usikker på, hvordan fremtidsperspektivet for fuld arbejdsdygtighed og engagement ville se ud.

Ligebehandlingsnævnet fandt også i denne sag, at virksomheden havde overtrådt Ligebehandlingslovens regler, og medarbejderen blev tilkendt 200.000 kr. i godtgørelse.

Afgørelserne viser, at arbejdsgivere risikerer at skulle betale store godtgørelser til mandlige medarbejdere, der ønsker at afholde forældreorlov af en vis varighed, og hvor der er tidsmæssig sammenhæng mellem det fremsatte ønske om orlov og en opsigelse. Der vil i givet fald kunne være skabt en formodning for, at der har fundet diskrimination sted, og så er det op til arbejdsgiverne at bevise, at ønsket om forældreorlov ikke er blevet tillagt vægt i forbindelse med en opsigelse.

Det vides ikke, om afgørelserne er indbragt for domstolene.