Arbejdsgiver dømt til at betale godtgørelse efter overtrædelse af 48-timers reglen

En arbejdsgiver, der drev et landbrug med sin søn, ansatte i år 2000 en medarbejder, der skulle bistå ved landbruget i flere forskellige sammenhænge.

Ved årsskiftet 2008-2009 mente arbejdsgiveren, at medarbejderens timeantal var for højt, og han nægtede at udbetale løn. Den 14. august 2009 blev der lagt sag an mod arbejdsgiveren.

Under sagen kom det frem, at medarbejderen ikke havde modtaget et ansættelsesbevis. Derudover kom det frem, at medarbejderen over en 4-måneders periode havde arbejdet 59,38 timer i gennemsnit. I henhold til arbejdstidsloven må en medarbejders gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode beregnet over 4 måneder ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Medarbejderen gjorde gældende, at han var berettiget til godtgørelse for overtrædelse heraf.

Arbejdsgiveren erkendte, at han ikke havde forsynet medarbejderen med et ansættelsesbevis, men anførte, at mangelen ikke havde været af konkret og væsentlig betydning for ansættelsesforholdet. Derudover gjorde han gældende, at medarbejderen ikke var pålagt at udføre overarbejde, og at han derfor ikke havde krænket sagsøgtes rettigheder i relation til arbejdstidsloven.

Østre Landsret fandt - i overensstemmelse med arbejdsgiverens udsagn - at det manglende ansættelsesbevis ikke havde haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Godtgørelsen til medarbejderen blev derfor fastsat til kr. 2.500.

Angående arbejdstiden fandt retten, at arbejdsgiveren havde anvist arbejdsopgaverne. Han var desuden indforstået med, at medarbejderen udførte opgaverne, selvom det medførte en gennemsnitlig arbejdsuge på 59,38 timer. Arbejdsgiveren var således bevidst om omfanget og skulle betale godtgørelse.

Retten anførte dog, at idet medarbejderen dels havde udvist interesse i udførelsen af opgaverne, og dels ikke havde påtaget opgaver mod sin vilje, skulle godtgørelsen kun udgøre kr. 20.000, svarende til en månedsløn med en arbejdsuge på 48 timer. Det var altså en formildende omstændighed, at arbejdet ikke var udført mod medarbejderes vilje.

Sammenligner man med tidligere afgørelser på området, kan man imidlertid se, at godtgørelsesniveauet også tidligere har udgjort en eller to månedslønninger, hvorfor godtgørelsen ligger på linje hermed.

Dommen viser ikke overraskende, at selvom en medarbejder udviser interesse i at arbejde over og påtager sig opgaver af egen fri vilje, da idømmes arbejdsgiveren alligevel at betale godtgørelse til medarbejderen. Det er derfor fortsat arbejdsgiverens opgave at holde øje med medarbejdernes arbejdstid.

Udsendt februar 2012