Højesteret tilkender 50.000 kr. for psykisk skade

Sagen omhandlede en kvindelig medarbejder, der var ansat som pædagog i en børnehave. Medarbejderen led af en del rygproblemer, hvilket medførte et højere sygefravær end normalt, og der var derfor indgået en aftale om dagpengerefusion med kommunen.

På medarbejderens stue var der kun få pædagoger ansat, og når hun var sygemeldt, var der behov for en vikar. Det var dog sjældent, at der blev stillet en vikar til rådighed, hvilket ifølge medarbejderen medførte et psykisk pres på hende, når hun var syg.

På en personaleweekend bragte medarbejderen spørgsmålet om vikardækning i forbindelse med hendes sygdom op til drøftelse. Medarbejderen var af den opfattelse, at det refusionsbeløb, som institutionen modtog, skulle gå til vikarer. Der foregik efterfølgende lange drøftelser omkring spørgsmålet, og til slut følte medarbejderen sig afklaret med resultatet.

På weekendens anden dag blev spørgsmålet mod medarbejderens ønske genoptaget. Drøftelserne involverede alle institutionens ansatte og medarbejderen blev trods hendes tilkendegivelse genstand for en meget personlig diskussion. Kulminationen kom, da arbejdsgiveren tilkendegav over for medarbejderen, at hele situationen kunne føre til hendes afskedigelse.

Medarbejderen sygemeldte sig efter personaleweekenden og udviklede siden psykiske mén. Fagforening anlagde sag mod arbejdsgiveren og gjorde krav på svie- og smertegodtgørelse i henhold til erstatningsansvarsloven som følge af episoden.

Fagforeningen gjorde under sagen gældende, at der var en direkte årsagssammenhæng mellem medarbejderens sygdom og episoden på personaleweekenden, og at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig. Arbejdsgiveren bestred, at erstatningsbetingelserne var opfyldt og anførte, at der var udvist egen skyld fra medarbejderen, da hun selv havde bragt spørgsmålet op til drøftelse. Derudover blev det gjort gældende, at der ikke kunne ydes svie- og smertegodtgørelse for rent psykiske følger.

Landsretten gav medarbejderen medhold, og fandt at sygemeldingen var sket som følge af psykiske påvirkninger under personaleweekenden. Landsretten konstaterer dog, at erstatning for psykisk skade i hidtidig retspraksis alene er tilkendt, hvor den pågældende selv samtidig er påført fysisk skade, eller har været i fare herfor. Derudover konkluderes det, at hidtidig praksis ikke udelukker erstatning ved psykisk skade, men at karakteren af de uforsvarlige forhold udvist under personaleweekenden ikke opfylder betingelserne for at tilkende erstatning. Landsretten frifandt derefter arbejdsgiveren.

Højesteret fastslog, at personskadebegrebet i erstatningsansvarsloven også omfatter psykisk skade, og at der ubestridt var en direkte årsagssammenhæng mellem medarbejderens sygdom og den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden. Endelig var den indtrufne skade påregnelig for arbejdsgiveren, hvorfor erstatningsbetingelserne var opfyldt. Højesteret lagde vægt på, at ledelsen måtte have forstået, at medarbejderen befandt sig i en psykisk anspændt situation.

Pædagogen blev tilkendt 50.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

Dommen viser, at der kan være grundlag for at tilkende erstatning for psykisk skade, selvom skadelidte ikke samtidig er blevet påført fysisk skade. Det vil være en konkret vurdering af omstændighederne, men hvis de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, kan resultatet føre til erstatning.  

December 2011