Godtgørelse på 100.000 kr. til gravid medarbejder

En kvindelig medarbejder, der var ansat i en salgsstilling, havde i 2 år været elev hos arbejdsgiveren. Efter elevtiden var overstået, blev medarbejderen tilbudt tidsbegrænset ansættelse frem til 31. juli 2009. Under dette ansættelsesforløb kom det frem, at medarbejderen var gravid.  

Da den tidsbegrænsede ansættelsesperiode endte, blev medarbejderen på ny tilbudt midlertidig ansættelse denne gang frem til den 30. november 2009. Kort tid efter, at den nye aftale var indgået, blev en mandlig medarbejder fastansat med start 1. september 2009 i en lignende stilling. Kvinden anlagde efterfølgende sag mod arbejdsgiveren med krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, idet hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet.  

I retten forklarede medarbejderen, at det var hendes opfattelse, at hun efter barselsorlov kunne vende tilbage til arbejdet, da fagforeningen skulle betale hendes barsel. Arbejdsgiveren bestred denne forklaring og anførte, at beslutningen om ikke at fastansætte var truffet, inden man vidste, hun var gravid. Derudover anførte han, at han hele tiden havde søgt en person med flere års erfaring, der kunne oplære elever samt bidrage til udviklingen af en webshop, hvorfor han havde ansat den mandlige medarbejder.  

Landsretten fandt, at forholdene omkring fastansættelsen af en ny mandlig medarbejder, kort tid efter indgåelsen af endnu en tidsbegrænset ansættelse med den gravide medarbejder, gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Det var derefter op til arbejdsgiveren at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsloven ikke var blevet krænket.

Landsretten fremhæver om bevisspørgsmålet, at arbejdsgiveren havde udtalt, at der var aftalt en tidsbegrænset ansættelse frem til den gravide medarbejder skulle på barsel. Barselsorloven skulle da betales af medarbejderens fagforening og ikke af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren forklarede, at han over for den gravide medarbejder ikke havde tilkendegivet, at hun kunne opnå fastansættelse.

Landsretten fandt, at den gravide medarbejder var blevet forskelsbehandlet, idet arbejdsgiveren ikke kunne løfte bevisbyrden for, at den manglende fastansættelse ikke skyldtes medarbejderens graviditet. Der var på den baggrund grundlag for at tilkende hende en godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Landsretten anførte, at der på grund af den gravide medarbejders længerevarende ansættelse hos arbejdsgiveren, forelå omstændigheder, der udløste højere godtgørelse end normalt. Arbejdsgiveren blev derfor pålagt at betale 100.000 kr. til den gravide medarbejder svarende til ca. 6 måneders løn.  

Dommen viser, at arbejdsgiver skal være varsom med at fastansætte en anden lignende medarbejder kort tid efter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse af en gravid medarbejder.

Dommens resultat viser desuden endnu en gang, hvor tung bevisbyrden er at løfte for arbejdsgiveren i ligebehandlingssager. Endelig viser sagen at godtgørelsesniveauet efter omstændighederne kan være højt, når den gravide medarbejder har været ansat i en længere periode.

Sept./oktober 2011