Er dine udenlandske medarbejderes konti registreret korrekt?

Som en del af skattereformen 2012 blev det vedtaget, at SKAT skal foretage en oprydning i de konti med indestående, hvor ejeren ikke kan identificeres entydigt. SKAT har ved pressemeddelelse af 4. september 2013 meddelt, at denne proces nu er sat i gang.

Processen i SKATs oprydning

  • SKAT har anmodet pengeinstitutterne om at oplyse om alle konti med et indestående på over 300 kr., som mangler en entydig ejer.
  • Samtidig har SKAT desuden anmodet om, at pengeinstitutterne fra den 30. august 2013 afskærer de omfattede kontoindehavere fra at benytte deres konti.
  • For de konti, hvor kunderne ikke har henvendt sig efter 30 måneder, vil kontonumrene på de enkelte konti blive kundgjort i Statstidende med besked om, at man skal anmelde sit ejerskab inden for 12 måneder.
  • Efter udløbet af de 12 måneder vil indeståendet blive inddraget til statskassen, dog vil det være muligt at anmode om udbetaling af de inddragne beløb mod, at man kan dokumentere at være den retmæssige ejer.

Hvornår skal man være opmærksom?

Problemerne omkring identifikationen opstår som regel på grund af fejl i registreringen af personnummer, CVR- eller SE-nr., eller fordi navne- og adresseoplysningerne ikke er fyldestgørende. Især i forbindelse med fraflytning til udlandet er det vigtigt at få registreret de nye adresseoplysninger korrekt.

Oplever man at være afskåret fra at benytte en eller flere af sine konti, skal man derfor rette henvendelse til sit pengeinstitut med henblik på at få lavet en korrekt kunderegistrering.

Anvendelse af udenlandske konti

For udenlandske medarbejdere, der kun kortvarigt er i Danmark, og som har brug for konti til udbetaling af beløb fra det offentlige, gør vi opmærksom på, at det er muligt at registrere en udenlandsk konto som personens NemKonto. 

Blanketten til registrering af udenlandske konti, kan findes på NemKontos hjemmeside her

Udsendt september 2013

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.