Vestre Landsret har fastslået, hvornår en kvinde er gravid i retlig forstand

En kvindelig medarbejder var ansat som konstruktør hos en arbejdsgiver og havde igennem længere tid modtaget fertilitetsbehandling mod barnløshed, hvilket var arbejdsgiveren velvidende. I efteråret 2008 modtog den kvindelige medarbejder en fertilitetsbehandling, der skulle vise sig at være forgæves. I starten af 2009 påbegyndte kvinden endnu et behandlingsforløb, og hun blev den 23. februar 2009 kunstigt befrugtet.

Den 26. februar 2009 modtog medarbejderen en opsigelsesskrivelse fra arbejdsgiveren med fratræden den 31. august 2009. Opsigelsen var begrundet i ”virksomhedens forhold, grundet omstrukturering og nedgang i arbejdsmængden”.

Den kvindelige medarbejder konstaterede ca. 14 dage efter behandlingen, dvs. ca. 11 dage efter opsigelsen, at det var lykkedes hende at blive gravid. Medarbejderen lagde derefter sag an mod arbejdsgiveren og nedlagde påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven svarende til 12 måneders løn, da hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet.

Under sagen anførte den kvindelige medarbejder, at hun var gravid på opsigelsestidspunktet, og at arbejdsgiveren derfor havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. Som følge af den omvendte bevisbyrde påhvilede det derfor arbejdsgiveren at bevise, at loven ikke var krænket.

Arbejdsgiveren, der i mellemtiden var gået konkurs og nu var taget under konkursbehandling, gjorde gældende, at virksomheden ikke var bekendt med en graviditet på opsigelsestidspunktet, og at opsigelsen var begrundet i behovet for nedskæringer, da omsætningen faldt. Desuden fremhævede arbejdsgiveren, at der kun skulle gælde en delt bevisbyrde, og at den kvindelige medarbejder ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling.

Vestre Landsret fandt, at bevisbyrden efter omstændighederne skulle være delt, idet den omvendte bevisbyrde forudsætter, at det på opsigelsestidspunktet er muligt at konstatere, at en medarbejder er gravid. Landsretten anså ikke dette for at være opfyldt i det konkrete tilfælde, da graviditeten først kunne konstateres efter en vis kortere tid, ca. 11 dage efter opsigelsen. Landsretten anførte supplerende, at dette i øvrigt også er tilfældet efter normale omstændigheder.

Landsretten fandt derimod, at der forelå en formodning for, at der var udøvet forskelsbehandling ved opsigelsen, da arbejdsgiveren var bekendt med, at medarbejderen havde modtaget behandlingen. Denne formodning blev imidlertid afkræftet af, at arbejdsgiveren allerede 10 måneder inden opsigelsestidspunktet i april 2008, havde indgået aftale om refusion efter sygedagpengeloven, som følge af behandlingerne. Derudover havde medarbejderen flere gange fået fri til at blive behandlet.

Det blev herefter fastslået, at opsigelsen var begrundet i arbejdsgiverens økonomiske forhold, og at ligebehandlingsloven ikke var overtrådt.

Dommen tager stilling til det principielle spørgsmål om, hvornår en kvindelig medarbejder, ud fra et juridisk perspektiv, kan anses for at være gravid. Derudover viser dommen, hvor grænserne går ved anvendelsen af den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingsloven.    

December 2011.