Tilkaldevikarer har hverken krav på opsigelsesvarsel eller ansættelsesbevis

Den konkrete sag vedrørte en livredder, der havde været ansat som tilkaldevikar for en kommune i knap 2 år i forbindelse med livredderarbejde i en svømmehal.  Livredderen blev bortvist, da han havde forladt bassinkanten. Livredderen anlagde sag mod kommunen for uberettiget bortvisning med krav om løn i opsigelsesperioden samt krav om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Retten frifandt imidlertid kommunen, da det blev lagt til grund, at livredderen selv kunne vælge, om han ville arbejde eller ej, hvorfor hver enkelt vagt skulle aftales særskilt med livredderen. Retten fandt herefter, at hver vagt skulle betragtes som et nyt ansættelsesforhold, hvorfor livredderen hverken havde krav på opsigelsesvarsel eller ansættelsesbevis. Medarbejdere har alene krav på et ansættelsesbevis og opsigelsesvarsel, såfremt de er ansat i mere end én måned og arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit.

Udsendt den 12. januar 2011.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.