Smarte globale forbrugere tager kontrollen: Detailhandlen halter bagefter

Mere end 53% af kunderne på internettet forventer at bruge flere penge på nettet fremover. Derfor må detailhandlerne tilpasse sig for at overleve og opnå fremgang. Det siger PwC’s årlige globale undersøgelse af internetforbrugernes adfærd: Customers take control – How the multichannel shopper is changing the global retail landscape.

Detailhandlen må tilpasse sig for at overleve

Det helt store spørgsmål for detailhandlen de næste 3-5 år er, hvordan indstillingen til e-handel vil udvikle sig. Detailhandlen kan indsamle værdifulde oplysninger fra egne kundedata, men det kaster ikke rigtigt noget lys over, hvordan andre kunder opfører sig. Derfor gennemfører PwC en omfattende årlig undersøgelse af globale internetforbrugere.

Rapporten for i år har kortlagt vaner og præferencer blandt kunder på internettet i syv forskellige lande, herunder USA, Kina, Tyskland, Frankrig, England, Schweiz og Holland.

Overraskende og forventede resultater

Henrik Trangeled Kristensen, industrileder for PwC’s industrigruppe for handel, forbrugsgoder og konsumvarer, udtaler:

”Resultatet har både overrasket – f.eks. følger globale kunder på internettet i langt højere grad mærkevarer på de sociale medier end forventet – og har i udstrakt grad bekræftet de ikke-videnskabelige tendenser, vores teams har bemærket i de syv lande, der har deltaget i undersøgelsen.”

Kunderne tager kontrollen

En af de store konklusioner er, at det er kunderne, der fører an med handel via mange forskellige indkøbskanaler. Mere end halvdelen (53%) af de globale kunder på internettet, der har deltaget i undersøgelsen, forventer at bruge flere penge på e-handel fremover.

Udviklingsmarkederne kommer måske til at overhale Vesten

De kinesiske forbrugere handler næsten fire gange så ofte som deres europæiske modstykke; 70% handler mindst én gang om ugen på internettet i sammenligning med ca. 40% i USA og 20% i Holland, Frankrig og Schweiz.

Behov for nye målemetoder

Henrik Trangeled Kristensen, PwC, udtaler: ”Udviklingen i kundernes adfærd har gjort mange af de traditionelle metoder til vurdering af gennemslagskraften for en bestemt indkøbskanal utidssvarende. Kort sagt kræver den moderne globale indkøbsadfærd en ny målemetode, og mange af de detailhandlende, der voksede op, før de mange forskellige kanaler opstod, har ikke de mekanismer, der skal til for at kunne følge med."

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.