Børsnoterede selskabers pligt til at offentliggøre intern viden ved lækage samt skærpet bødestraf

Realitetsgrundsætning fraviges ved lækager

Lovforslaget blev vedtaget den 16. december 2010 og trådte i kraft 1. januar 2011 (Lov nr. 1556 af 21. december 2010). Det er således blevet lovpligtigt for alle børsnoterede selskaber at offentliggøre intern viden i tilfælde, hvor den ikke længere er holdt fortrolig. Dette gælder også i tilfælde, hvor den interne viden vedrører forhold eller begivenheder, der endnu ikke er en realitet (realitetsgrundsætningen), f.eks. forhandlinger om væsentlige tilkøb og frasalg, som endnu ikke er afsluttet. Ved denne lovændring er der således indført en undtagelse til realitetsgrundsætningen i de tilfælde, hvor der er sket en lækage.    

Hvornår indtræder offentliggørelsespligten?

Ifølge den nye lækageregel indtræder oplysningspligten allerede i de tilfælde, hvor følgende betingelser er opfyldt:

1. Den interne viden er ikke holdt fortrolig. Det afgørende er, at det objektivt kan konstateres, at den interne viden er sluppet ud, uanset hvem eller hvad der er årsag hertil.
   
   
2. Udstederen ved eller må antages at vide, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig. Det er ikke tilladt bevidst at holde sig i uvidenhed om, at intern viden ikke længere er holdt fortrolig.

Udstederen skal således foretage en konkret vurdering af dels, hvorvidt den interne information er lækket til offentligheden og dels, hvorvidt udstederen har fået viden om eller må antages at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig. En sådan vurdering kan tage udgangspunkt i, om f.eks. omtalen af udsteders virksomhed vedrørende den interne viden sker via almindeligt kendte eller for det pågældende selskabs relevante medier, f.eks. dagblade og internetsider. Vurderingen kan også tage udgangspunkt i, hvilke henvendelser der sker til udsteder, f.eks. fra journalister eller analytikere.  

Det er ikke hensigten med den nye bestemmelse at indføre en selvstændig forpligtelse for udsteder til løbende at overvåge omtale af udsteders virksomhed i medierne. Er udsteder imidlertid involveret i en proces med tredjemand, f.eks. en mulig aftalepart, hvor udsteder berettiget har videregivet intern viden til denne, bør udsteder have en særlig opmærksomhed rettet mod parten. Oplysningsforpligtelsen indtræder ikke i de tilfælde, hvor der er spekulationer eller gætterier i markedet, da sådanne oplysninger ikke udgør intern viden. Efter den nye lækageregel skal den interne viden, der ikke længere er holdt fortrolig, offentliggøres i en selskabsmeddelelse af udstederen hurtigst muligt. Overholdes dette ikke, er der risiko for bødestraf og politianmeldelse.    

NASDAQ OMX har allerede en tilsvarende lækageregel

Da der allerede eksisterer en lignende lækageregel i NASDAQ OMX’ regelsæt for udstedere, er der i praksis ikke tale om en ny oplysningsforpligtelse for selskaber optaget til handel på denne markedsplads. For selskaber optaget til handel på Dansk AMP er der derimod tale om en ny oplysningsforpligtelse. Den lovmæssige lækageregel cementerer, at lovgiver på linje med NASDAQ OMX finder, at større åbenhed over for markedet er ønskværdig i de tilfælde, hvor der sker en lækage af intern viden til offentligheden. 

Skærpet bødestraf ved overtrædelse af oplysningsforpligtelserne

I ændringsloven indgår der også en skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af blandt andet oplysningsforpligtelserne. Der kan således ske en skærpelse af bødestraffen afhængigt af grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted. Dette må i praksis forventes at føre til væsentligt højere bødestraffe ved grove, langvarige eller gentagne overtrædelser.  

Finanstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg

Endvidere har Finanstilsynet fået mulighed for at udstede administrative bødeforlæg i tilståelsessager, der anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Det drejer sig om overtrædelser af reglerne om offentliggørelse af årsrapport, periodemeddelelser mv., korrekt offentliggørelse og indsendelse af selskabsmeddelelser til Finanstilsynet, oplysning om køb og salg af selskabets egne aktier, oplysning om ledende medarbejdere og nærtståendes køb og salg af aktier i selskabet, oplysning om storaktionærer, fremsættelse af overtagelsestilbud samt værdipapirhandleres pligt til indberetning af handler. 

Retningslinjer for bødeniveau ved administrative bødeforlæg

I lovforslagets bemærkninger er fastsat retningslinjer for et bødeniveau ved Finanstilsynets udstedelse af administrative bødeforlæg. Bødeniveauet vil ved førstegangstilfælde udløse en bøde på 10-20.000 kr. Bøderne ved andengangstilfælde vil som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50%, med 100% i tredjegangstilfælde, med 200% i fjerdegangstilfælde og så videre. Der kan ikke ske en forhøjelse på baggrund af en overtrædelse, som ligger mere end 10 år tilbage.
Link til loven

• Revision og erklæringer
• Nyt om revision og regnskab
• Erklæringer
• Interne kontroller
• Intern revision
• Regnskab og selskabsret