Dansk praksis vedrørende fællesregistrering godkendes af EU

Baggrund for sagen – kan selskaber, der udøver ikke-økonomiske aktiviteter indgå i en fællesregistrering?

Sagen vedrørte et såkaldt traktatbrudssøgsmål anlagt af EU-Kommissionen mod Irland. Irland tillader – ligesom Danmark – at selskaber, der udøver ikke-økonomiske aktiviteter (f.eks. rene holdingselskaber), kan indgå i en fællesregistrering. Som anført i vores tidligere nyhed har denne mulighed længe været en torn i øjet på EU-Kommissionen, hvilket medførte, at Kommissionen valgte at anlægge traktatbrudssøgsmål mod en række medlemsstater, herunder bl.a. Irland og Danmark.

Spørgsmålet i sagen var således, om Irland har været berettiget til at lade selskaber, der udøver ikke-økonomiske aktiviteter, indgå i en fællesregistrering.

EU-Domstolen: Kommissionen for restriktive i deres fortolkning

EU-Domstolen fastslog, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at formålet med den pågældende bestemmelse i momsdirektivets taler for en fortolkning, hvorefter selskaber, der udøver ikke-økonomiske aktiviteter (f.eks. rene holdingselskaber), ikke kan indgå i en fællesregistrering.

Domstolen frifandt som følge heraf Irland.

Vores vurdering: EU-Domstolen godkender dansk praksis

Efter momsloven er det muligt for flere momspligtige selskaber at indgå i en fællesregistrering. Fællesregistreringen betyder, at de fællesregistrerede selskaber momsmæssigt betragtes som ét selskab.

Siden 2004 har det været muligt for selskaber, der udøver ikke-økonomiske aktiviteter (f.eks. rene holdingselskaber), at indgå i en fællesregistrering.

Den pågældende sag mod Irland er sammenlignelig med sagen imod Danmark og EU-Domstolen må derfor forventes at nå til det samme resultat i denne sag. Der forventes dom i sagen mod Danmark den 25. april 2013.

Afgørelsen betyder bl.a., at rene holdingselskaber fortsat kan indgå i en fællesregistrering, og at disse selskabsstrukturer derfor kan ånde lettet op.

April 2013