"EU-salg uden moms” (listesystemet). Det nye system er nu oppe at køre

Den 1. juli 2011 ændrede ”Listesystemet” navn - til ”EU-salg uden moms”. Det nye system skulle planmæs-sigt have været opstartet den 10. juli 2011, men på grund af tekniske problemer har det ikke været muligt at sætte ”EU-salg uden moms” i drift denne dato. Da det gamle ”Listesystem” er lukket ned, har det ikke har været muligt at indberette salg af varer og ydelser uden moms til kunder i andre lande. Indberetningsfristen for juni og juli måned og 2. kvartal har med baggrund i dette været ekstraordinært udskudt til d. 30. august 2011.

SKAT meddeler nu, at ”EU-salg uden moms” er oppe at køre, og det er dermed muligt at benytte systemet til indberetning. Den udskudte indberetningsfrist for juni og juli måned og 2. kvartal - den 30. august - skal dog fortsat overholdes.

Kontakt PwC's momsafdeling

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte PwC's momsafdeling. Find kontaktinformation til højre.