Sænkning af fradrag på rateordninger m.v. fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Fra 2012 sænkes fradraget på rateordninger og ophørende livrenter fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nedsættelsen gælder de samlede indbetalinger gennem arbejdsgiveren og på private rateordninger.

Loftet på de 50.000 kr. kommer ikke til at gælde for:

  • Livsvarige livrenter
  • Ophørspensioner, hvorved en fortjeneste ved salg af en virksomhed kan indskydes på en rateordning med op til ca. 2,5 mio. kr.
  • Pensionsordninger for sportsudøvere, hvor indtægten fra sportsudøvelsen kan indskydes på en rateordning med et beløb på ca. 1,7 mio. kr.
  • Indeksordninger.

I den tidligere skattereform fik de selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at indskyde indtil 30 % af årets skattepligtige overskud før renter på en rateordning eller en ophørende livrente til og med 2014. Denne overgangsordning bibeholdes, så først fra og med 2015 bliver selvstændige erhvervsdrivende omfattet af begrænsningsreglerne.

Er man omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder loftet på de 50.000 kr. først ved en overenskomstfornyelse, dog ikke senere end i 2015.

Baggrunden for dette er, at den ansatte ikke selv har indflydelse på størrelsen af indbetalingerne, og derfor ikke selv kan vælge, at indbetale et mindre beløb. Det er en betingelse, at overenskomsten er indgået i perioden fra den 22. april 2009 til udgangen af 2011. Er overenskomsten indgået før den 22. april 2009, kan der i overenskomstperioden være mulighed for indskud udover 100.000 kr.'s grænsen.

 

Hensigten med fradragsbegrænsningen

Ønsket er at flytte en større del af pensionsordningen over på livsvarige ydelser og dermed bidrage yderligere til en nedtrapning af folkepensionen og andre offentlige ydelser.

 

Hvem rammes?

Sænkningen vil ramme ca. 250.000 personer med samlede pensionsindbetalinger i størrelsesordenen 9 mia. kr. årligt, hvor knap 5 mia. kr. skønnes at blive omlagt til fri opsparing. Skatteprovenuet skønnes at blive ca. 2,5 mia. kr. årligt.

På den anden side vil skatteindtægterne fremadrettet blive mindre, når de lavere pensioner til sin tid udbetales. Det antages, at der vil være en varig virkning på statsfinanserne på ca. 300 mio. kr. årligt, fordi den forventede personlige opsparing beskattes hårdere end afkastet på pensionsordningen.

 

Hvor skal man så spare op til pensionen?

Kapitalpension og livsvarige livrenter

Hvis vi holder os til pensionsordningerne, så kan der udover indskud på en rateordning, årligt indskydes 46.000 kr. på en kapitalpension. En kapitalpension kan udbetales fra tidspunktet, hvor efterlønsalderen opnås, f.eks. ved det 60. år, og skal være udbetalt senest 15 år efter.

Der skal betales en afgift på 40 % på udbetalingen, mens skattebesparelsen kun er ca. 36 % ved indbetalingen. Det kan alligevel være en god ide at indbetale på en kapitalpension, fordi skatten af afkastet på pensionsordningen kun er 15 % mod ca. 33 % i privat regi. Så er der nogle år til pensionen skal udbetales, opvejer den lavere skat på afkastet merskatten på udbetalingstidspunktet (forskellen mellem de 40 % og ca. 36 %).

Kapitalpensionen kan også udbetales i rater med fradrag af afgiften på de 40 %, og dermed tilpasses individuelle ønsker til forbrug.

En livsvarig livrente kan udbetales, fra man når efterlønsalderen, og indtil man dør.

Der kan knyttes en garanti til ordningen, så den fortsætter med at blive udbetalt til de efterladte i resten af den garanterede periode, ligesom den kan udbetales til ægtefællen så længe ægtefællen lever. Hver gang der vælges en garanteret udbetaling, vil det nedsætte udbetalingsbeløbet. Hvilke konsekvenser valget af garanterede udbetalinger får for udbetalingerne, bør afklares, inden ordningen indgås.

 

Privat opsparing eller nedbringelse af gæld

Alternativt eller sideløbende med indskud på livsvarige pensionsordninger, kan det overvejes at opspare privat eller nedbringelse af den private gæld, eller måske foretage nogle investeringer.

Hvad der er bedst afhænger helt og holdent af den enkeltes forhold, ønske til risikospredning mv. Vigtigt er det dog, ikke at ”lægge alle æg” i samme kurv, så fleksibiliteten og risikospredningen bliver stor.

 

November 2011