Design i Kina oplever stor vækst

Vidste du, at designsegmentet for Integrated Circuit (IC-design) har været det hurtigst voksende segment inden for Kinas halvlederbranche siden år 2000?

PwC’s seneste rapport om Kinas halvlederindustri viser bl.a.:

  • IC-design har oplevet en enestående positiv vækst i omsætningen lige siden år 2000.
  • Mindre end 100 lokale, oprindelige IC-designvirksomheder er rentable halvledervirksomheder uden egen produktion.
  • I 2011 havde Kina sin første milliard-dollar IC-designvirksomhed og 66 % af verdens hurtigst voksende IC-designvirksomheder.
  • 39 % stigning i omsætningen hos de 47 største oprindelige, kinesiske halvledervirksomheder med en omsætning på mere end USD 30 mio. – i forhold til en stigning på 0,4 % hos verdens halvlederbranche som helhed.

IC-design – det hurtigst voksende segment i Kinas halvlederbranche

IC-design er det eneste segment i Kinas halvlederbranche, som har opnået positiv vækst i omsætningen hvert år siden 2000. Indtægterne kommer primært fra Kinas oprindelige halvledervirksomheder uden egen produktion. Segmentet udgør nu ca. 10 % af verdens IC-branche uden egen produktion på USD 74 mia.

36 % vækst i omsætningen

Kinas vækst i omsætningen inden for IC-design var på 36 % i 2011. Det oversteg Kinas IC-produktion, IC-emballering og IC-test samt de meget større O-S-D-sektorer.

Stor efterspørgsel efter mobiltelefoner

Den stigende efterspørgsel skyldes en serie af nationale incitamentsprogrammer, som regeringen indførte i 2009. Branchen drog desuden fordel af den tilsyneladende uendelige efterspørgsel efter halvledere til brug i mobiltelefoner. Salget af mobiltelefoner designet i Kina steg voldsomt med næsten 60 % i 2011.

Millard-dollar IC-designvirksomhed i Kina

I 2011 kunne Kina fortælle, at man havde sin første milliard-dollar IC-designvirksomhed og 66 % af verdens hurtigst voksende IC-designvirksomheder. Ved udgangen af 2011 var 11 kinesiske IC-designvirksomheder desuden blevet børsnoteret med en samlet finansiering på USD 1,2 mia.

Historien vil vise, om dette er et vendepunkt i udviklingen af den kinesiske halvlederbranche og især IC-designbranchen.

Skab succes i Kina

Ønsker din skandinaviske virksomhed at investere, ekspandere eller blive børsnoteret i Kina? Eller søger din kinesiske halvledervirksomhed vækstmuligheder i Skandinavien?

PwC’s China Desk består af erfarne specialister i Danmark, Kina og resten af verden. Vi tilbyder international rådgivning til dig, som ønsker at investere i Kina, og for kinesiske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Europa. Mød din lokale China Desk her. 

August 2012