Exit-beskatning af selskaber udgør en restriktion for etableringsfriheden
EU-Domstolen har den 29. november afsagt dom i sagen C-371/10, National Grid Indus, om exit-beskatning af selskaber.
Dommen er interessant, da Domstolen for første gang har haft lejlighed til at tage stilling til regler om exit-beskatning af selskaber, herunder om de principper, der tidligere er fastslået i forhold til beskatning af fysiske personer, også kan overføres til sager om exit-beskatning af selskaber.
Domstolens afgørelse i National Grid Indus-sagen er ekstra interessant i et dansk perspektiv, da der p.t. verserer en traktatsbrudssag mod Danmark om netop exit-beskatning af selskaber. Det må derfor forventes, at dommen i National Grid Indus vil få afgørende betydning også for de danske regler.
Om dommen
Dommen i National Grid Indus vedrører et hollandsk selskab, der i 2000 flyttede stedet for ledelsens sæde til London. I overensstemmelse med gældende hollandsk skattelovgivning medfører et sådan flytning beskatning af urealiserede avancer på selskabets aktiver (exit-beskatning).
Domstolen konkluderer, at exit-beskatning af selskaber udgør en restriktion for etableringsfriheden, men at denne restriktion kan begrundes i hensynet til at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem fraflytterstat og tilflytterstat.
Den hollandske lovgivning medfører imidlertid, at beskatning af urealiserede avancer opkræves umiddelbart i forbindelse med selskabets flytning af ledelsens sæde. Domstolen konkluderer, at en sådan umiddelbar opkrævning af skat ikke kan anses for nødvendig for at sikre fraflytterstatens ret til beskatning af urealiserede avancer.
Domstolen fastslår således, at regler om exit-beskatning – såfremt disse skal være i overensstemmelse med EU-retten – skal give en skatteyder mulighed for at vælge at udskyde skattebetalingen indtil tidspunktet for den faktiske realisation af de pågældende aktiver og passiver.
Dommens betydning for danske regler om exit-beskatning
Kommissionen har den 26. maj 2011 indbragt Danmark for EU-Domstolen med henvisning til, at danske regler om beskatning af urealiserede avancer på aktiver og passiver i forbindelse med flytning af aktiver til en anden medlemsstat udgør en restriktion for etableringsfriheden.
De danske regler medfører en umiddelbar beskatning og opkrævning af skat i forbindelse med flytning af aktiver til en anden medlemsstat. Lignende danske regler om exit-beskatning eksisterer også i forhold til flytning af ledelsens sæde, hvis Danmark som følge heraf mister muligheden for fremadrettet at beskatte avancer på selskabets aktiver og passiver.
Domstolens afgørelse i National Grid Indus-sagen medfører, at de danske regler om exit-beskatning som udgangspunkt ikke kan anses for at være i overensstemmelse med EU-retten, idet den nugældende lovgivning medfører en umiddelbar opkrævning af skat på urealiserede avancer.
Selskaber, der har flyttet aktiver eller passiver til en anden medlemsstat, eller som har flyttet det skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat, og som derfor er blevet pålagt dansk exit-beskatning, har derfor efter vores opfattelse mulighed for at anmode om tilbagebetaling af dansk skat.
Domstolens afgørelse i National Grid Indus-sagen må samtidig medføre, at de danske regler om exit-beskatning ikke kan opretholdes i den nuværende form. Selskaber skal derfor fremadrettet have mulighed for at flyttet aktiver og passiver til en anden medlemsstat samt kunne flytte ledelsens sæde til en anden medlemsstat uden umiddelbar opkrævning af dansk skat på urealiserede avancer.
PwC står naturligvis til rådighed med nødvendig vejledning og yderligere rådgivning om exit-beskatning af selskaber.
November 2011
