Danske regler om exitbeskatning er EU-stridige
Generaladvokaten har offentliggjort sit forslag til afgørelse i en sag der verserer for EU-Domstolen om beskatning af et selskab ved overførsel af ledelsens sæde til udlandet. EU-Domstolen har ikke hidtil afsagt en dom om exitbeskatning af selskaber.
I den verserende sag (C-371/10) har det hollandske selskab National Grid Indus flyttet sit faktiske hovedsæde fra Nederlandene til England, og blev som følge heraf beskattet af en urealiseret kursgevinst på en koncernintern fordring. Selskabet bestod stadig efter hollandsk ret. Selskabet gjorde gældende, at den hollandske skat, der udelukkende blev pålagt som følge af, at hovedsædet blev flyttet, var i strid med den frie etableringsret.
Generaladvokaten er i sin udtalelse enig i, at den hollandske exit beskatning udgør en restriktion for etableringsfriheden. Generaladvokaten udtaler dog samtidig at restriktionen i visse tilfælde kan begrundes med behovet for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og sammenhængen i skattesystemet. Dog kan den umiddelbare opkrævning af skat ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det vil derfor ifølge Generaladvokaten være en mere passende fremgangsmåde at ”fastfryse” beskatningsgrundlaget på fraflytningstidspunktet og først gennemføre beskatningen ved en senere realisation af aktiverne. En række medlemsstater har interveneret i sagen og argumenteret for, at det kunne være kompliceret eller endog umuligt at fastslå realisationstidspunktet for de aktiver, der flyttes. Ifølge Generaladvokatten er dette ikke tilfældet for fordring som ejes af National Grid Indus, men samtidig udelukker hun ikke, at andre aktivtyper kan være umulige at overvåge, og afståelsesbeskatning i nogle tilfælde kan begrundes.
PwC kommentar:
EU-Domstolens afgørelse i denne sag må forventes i første halvår af 2012.
Afgørelsen er interessant, fordi EU-Kommissionen har indbragt en række lande inklusiv Danmark og Nederlandene for EU-Domstolen, da Kommissionen mener, at beskatning af selskaber ved overførsel af aktiver eller ledelsens sæde til udlandet er i strid med EU-retten. Kommissionen gør gældende i disse sager, at en opkrævning af skat af urealiserede kapitalgevinster ved overførsel af aktiver til en anden medlemsstat, strider mod princippet om fri etableringsret. Det er nemlig udtryk for forskelsbehandling, når de skattepligtige forpligtes til at betale skat af urealiserede kapitalgevinster , når der ikke gælder samme princip ved en indenlandsk overflytning.
Du kan læse nærmere om sager mod medlemslandene i denne tidligere nyhedsbrev fra PwC Dialog.
Desuden er sagen vigtig, da National Grid Indus højst sandsynligt bliver den første sag hvor Domstolen vil tage stilling til, om de principper, der er stadfæstet i sagerne om exit beskatning af fysiske personer, kan anvendes direkte på selskaber. Kommissionen har i sin meddelelse om exitbeskatning fra 2006 tilkendegivet, at den fortolkning af etableringsfriheden, som EU-Domstolen har afgivet i sagerne om exitskatteregler for fysiske personer, også har direkte konsekvenser for medlemsstaternes exitskatteregler for selskaber.
Generaladvokatens forslag til afgørelse i nærværende sag åbner for muligheden for, at exitbeskatning af visse aktivtyper kan begrundes. Denne problemstilling er særdeles relevant med hensyn til immaterielle rettigheder. Udsættelse af beskatningstidspunktet for f.eks. immaterielle aktiver kan være vanskelig at praktisere, da disse aktiver enten slet ikke afstås eller har meget lav værdi på afståelsestidspunktet. Generaladvokaten tager ikke stilling til andre aktivtyper i sit forslag, og det er således uklart hvorvidt exitbeskatning af f.eks. immaterielle rettigheder er i strid med etableringsretten. Denne problemstilling vi formentlig ikke blive afklaret i forbindelse med Domstolens afgørelse af National Grid Indus-sagen.
